Svar: Hvordan får jeg min dreng til at spise?
Kære Gitte
Tak for dit brev :)
De fleste børn i 9-10 måneders alderen vil ofte begynde at lukke munden for skeen. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver så dybt frustreret, når han ikke vil...
Og ja - du har helt ret, han bliver naturligt også påvirket af og måske forstyrret af at I jo er mange i jeres familie og alle kommentere på maden og spiser forskelligt og jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende ...
Selvstændigheden / separationen kommer mere og mere til udtryk nu. I mange situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. Ligegyldigt hvad I gør, så kan I ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.
Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv. Og det er forståeligt nok, vi ved jo godt at maden er vigtig for vores børn.
Men det bedste du kan gøre er at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med - præcist som du forsøger og så give ham madro. Du er nødt til at prøve at fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser og så lade ham prøve sig frem. Det går fint med fingrene - en ske er han stadig for lille til, ...
... men en gaffel kan han godt lære at spise med nu.
At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham.
Han skal naturligvis stadig tilbydes lidt skemad, så han få mad nok og grød morgenog aften er stadig en god idé. Nogle gange hjælper det at holde en pause en lille uges tid, så grøden kommer lidt på afstand og så er han klar til det igen. Nogle gange hjælper det også at forsøge med nye grødtyper og smag, som han ikke har fået før eller ikke har fået længe.
Men du skal også medtænke grøntsagsmos og at det faktisk kan bruge som smørbart pålæg på brød. Det kan være en måde at sikre ham lidt ekstra på. Du kan også lave smørbartpålæg selv - både smørbar kødpålæg, og fiskepålæg - du finder opskrifter på dette i min bog "Helens bog om børn og mad" og det er også en måde at sikre ham et lidt mere varieret tilbud af fødevarer.
Han må også gerne spise mad i stykker - det kan være større stykker som et stykke kogt blomkål eller broccoli, en kartoffelbåd, en halv frikadelle eller lignende, som han kan sidde og gnave af. Og det kan være mindre stykker som han kan øve sit pincetgreb på - rugbrødshapsere, lidt rejer, muslinger, bær, stykker af hårdkogt æg, kogte ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer eller lignende.
Og ja - han må gerne få banen, rester fra aftensmaden eller hvad du nu tænker han kan spise inden putning om aftenen som alternativ til grød - netop for at få lidt ekstra mad i ham inden han skal sove og dermed sikre ham (og jer) en bedre nattesøvn.
Lysten til at spise med ske, kan nogle gange bibeholdes ved at give ham lidt yoghurt, tykmælk eller lignende, evt. med rugbrødsdrys, revne æbler, lidt frugtmos. Det kan f.eks. gives om eftermiddagen som et mellemmåltid.
Prøv at tage det roligt og hold fast i at han nu skal få hvad han har behov for. Hvis du tilbyder ham mange små måltider dagen igennem og sikrer ham mad fra alle de forskellige fødevaregrupper, - så vil han sandsynligvis få hvad han har behov for.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











