Svar: Søvnproblemer 9 mdr.

---

Kære Gitte

Tak for dit brev :) Dejligt at høre at du har kunne bruge mit tidligere svar.

Der sker rigtig meget med jeres dreng lige nu. Du fortæller at han nu kan sidde selv, kryber og er begyndt at rokke på alle fire - han er rigtig godt igang med separationsfasen og det spiller naturligt ind på hans nattesøvn - og også hans søgning mod brystet.

Jeres dreng har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går fra ham og han kan ikke forholde sig til tid, så han ved ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer. Han vil derfor ofte protestere over at skulle sove, ligesom han også bliver ked af det, når I f.eks. går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen ... Det at separere sig fra jer, øve sin selvstændighed og bevæge sig ud i verden på egen hånd medfører altså et større behov for kontakt og nærhed, samtidig med at han prøver at slippe jer ...

Og netop om aftenen, viser behovet for nærhed sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er her rigtig vigtigt at I medtænker, hvordan I reagerer, når han puttes og når han vågner om natten. Det er f.eks. fint at hjælpe ham med stillingskift, blive lagt rigtigt igen, komme om på den anden side, få dynen over sig osv. Fordi det er ting han naturligt selv med tiden vil lære - og derfor vil kunne uden jeres hjælp. Hvor det derimod kan være en skidt vane, hvis I hver gang han vågner, begynder at give ham sutten i munden eller giver ham mælk ...

Det er på samme måde også vigtigt at I prøver at vurdere, om han er ked af det eller hvordan han græder, når han puttes. Hvis han græder, fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn i sin seng. Men andre gange vil han måske græde fordi han er utryg og føler sig forladt og er det tilfældet, så skal man naturligvis tage ham op, give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, så han mærker at I er der, så han bliver betrygget og beroliget og herefter så atter kan puttes. Så han hele tiden føler sig tryg og forbinder det at skulle sove med noget trygt og rart.

Det kan være en rigtig god idé at holde fast i at han skal falde i søvn, der hvor I ønsker han skal sove. Det vil sige, at hvis I gerne vil lære ham at sove i egen seng, så er det en god idé at putte ham i tremmesengen. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra ...

---

---

... mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn. Det er her meget fint at du ammer ham og prøver at putte ham før han sover helt - og det gør ikke noget at han dier kortvarigt. En godnatgrød inden sengetid kan også være en god idé.

Det vil være rigtig fint med 3 amninger i døgnet nu - og de kan ligge f.eks. aften inden putning, sen aften og inden middagslur. Det vil altså være rigtig fint at arbejde på at han nu begynder at sove hele natten igennem fra ca midnat til næste morgen tidlig. Nogle børn vil trives bedre med amning omkring kl 20 igen kl 03/04 og inden middagslur og det er naturligvis også helt okay. Det lange søvntræk kan også ligge om aftenen og først på natten. Og så er der naturligvis også børn, der trives bedst med amningerne aften, sen aften og tidlig morgen og som så ikke længere ammes om dagen, men her får lidt mælk af en kop - det er også en mulighed.

Når I putter ham, skal I altså vurdere, hvad signaler han sender. Hvis han viser behov for at I er der, så skal I være der og betrygge og berolige. Men det kan også være at han oplever jeres tilstedeværelse som underholdning og at I er nødt til at gå for at signalere, at det er sovetid og ikke legetid. Hvis I vælger at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:)

---

---

Og man må gerne skifte til at være der. Man kan altså godt starte med at gå kortvarigt, for at vise ham og signalere at det er sovetid nu, men når I så vender tilbage efter et par minutter, så kan I mærke at han har brug for jer - og så sætter I jer naturligvis hos ham, holder ham i hånden eller hvad han nu har brug for, for netop at kunne overgive sig til søvnen trygt og godt.

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, eller tydeligt ikke vil ned i sin seng, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Så alder og udvikling spiller bestemt ind hos jer, og jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der sker lige nu og hvordan I stadig kan arbejde jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---