Brev:
Søvnproblemer 9 mdr.

Kære Helen!
Tak for dit svar ang. natamninger og hensigtsmæssige søvnassociationer.
Det har en lille uge gået noget bedre for vores dreng at sove om natten.
Vi har prøvet lidt forskellige ting ift til at lægge ham.
Jeg har blandt andet prøvet at amme ham lidt tidligere før han skal puttes om aftenen, da han ellers, så snart han får brystet i munden, lukker øjnene i og ammer meget kort, før han falder i søvn.
På den måde lærer han jo ikke at falde i søvn uden at forbinde søvn med bryst og han får heller ikke så meget mælk.
Nu ammer jeg ham tidligere og når jeg så kan se, at han er ved at lukke øjnene i, så tager jeg ham fra brystet og lægger ham i seng, hvorefter jeg uden problemer kan putte ham på siden.
Selvom jeg starter tidligere, så er han bare virkelig træt og når altså kun at få et meget lille ammetår. Mit spørgsmål er så: Skal jeg bare lade ham amme videre halvt sovende på armen og så lægge ham, når ham ikke vil die mere?
Stadig så kan han vågne 1-2 gange om aftenen inden kl. 23/24 og skal have sutten alternativt tager vi ham op og lægger ham ned, når han næsten er ved at sove, da vi kan ikke berolige ham ved at vende ham ...
... om på siden og putte ham eller ae ham over panden eller vugge hofterne, som du ellers foreslår. Er det forkert?
Jeg har så ammet ham 1 gang, når han er vågnet typisk midnat og sovet videre til kl. 3, hvor han vågner og ikke vil sove igen. Der kan han være vågen 1/2 - 3/4 time. Når han så endelig falder i søvn, så sover han til kl. 5 eller 5.30, hvor jeg ammer.
Jeg har også taget ham over i vores seng ifm hans vågenperiode midt på natten uden at amme, hvorefter han falder i søvn.
Om dagen sover han bedre, men han har svært ved at klare sig uden en tredie lur sidst på eftermiddagen.
Nu er det så gået helt i den forkerte retning de sidste 2 dage, hvor han er meget urolig og kun vil sove på armen om aftenen og er helt ulykkelig. Og skriger, når jeg giver ham sutten. Hvordan kan jeg få vendt det?
Han er meget glad dreng om dagen, der indenfor de sidste par uger har lært at sidde selv, krybe og kan komme op på alle 4 og rokke. Så der er sket meget. Desuden nægter han at blive madet med ske og har ikke den store appetit, så jeg kan kun få rugbrøds- og bollerhapser samt banan i ham. Det skriver jeg til dig i et andet brev.
Mange hilsner
Gitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.









