Svar: Gider IKKE skemad
Kære Mie
Tak for dit brev :)
Nu hvor din dreng er 7 måneder gammel må han få stort set alt, og det vil være en rigtig god idé at du begynder at gie ham mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Han skal nu have mad med meget mere smag og meget mere bid.
Det vil være en rigtig god idé at du varierer hans indtag, så han får forskellige grødtyper og grøntsagsmos dagen igennem. Der skal kød og fisk i grøntsagsmosen, du må gerne give ham lidt sovs, milde krydderier, begynde med f.eks. ris-retter, som boller i karry, rødspætte med ris osv. I min bog "Helens bog om børn og mad" finder du masser af opskrifter og også dagsplaner.
Det vil være rigtig godt at starte hvert måltid med mad i hånden. Sæt ham i den høje stol og giv ham mad, som han selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt og sutte på. Det styrker ham mundmotorisk og pirker til hans interesse for at spise og samtidig stimulerer det hans sultfornemmelse og hans bevidsthed om at det netop er ved at være spisetid. På den måde bliver han mere parat til skemad, når du så efterfølgende giver ham dette.
Og så skal hans indtag af mælk skrues ned - for lige nu får han rigtig mange flaske, i løbet af dagen, - sandsynligvis fordi du tænker at "noget skal han jo have". Men hos jer lyder det som om at mælken fylder så meget, at han naturligt ikke føler sig sulten og derfor ikke spiser nok. Hans behov for mælk skal naturligvis dækkes og det vil være passende at du giver ham 4 flasker i døgnet. Disse fire flasker bør ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Han skal således ikke længere have flaske formiddag og eftermiddag og det er netop vigtigt at du tilbyder mellemmåltider her i stedet og vand af kop.
Det er vigtigt at du finder balancen mellem at sikre plads til både skemad og mælk/væske og det er derfor helt fint at han nogle dage kun spiser 10 skefulde, måske 1/2 dl skemad. Det tæller også med. Det er bedre at han spiser lidt og tit end spiser få og store måltider.
En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ...
... ud:
Tidlig morgen 5.30: Flaske, der leges, skiftes og hygges.
Morgen 7.30-8: Start med lidt frugtbåde i hånden at gumle på og tilbyd så derefter lidt grød, vand af kop.
Puttes til første lur uden at få flaske først.
Formiddag 9.30: Tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop
Flaske og puttees til middagslur kl ca 12
Eftermiddag 15.30: Tilbydes igen lidt frugt i hånden, og herefter flerkornsgrød med frugtmos som topping. Vand af kop.
Powernapper evt - da han sover tidligt dagen igennem, så kan det være nødvendigt med en ekstra lur. Har han brug for flaske om eftermiddagen, så giv ham kun ca. 100 ml.
Aften 17.30-18: Aftensmad - udgangspunktet er jeres mad. Starter igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og du følger så efter med lidt moset mad. Det kan være kartofler moset med sovs, det kan være lidt ris med sovs, - maden skal generelt være sovset. Du kan prøve at give ham indmaden af en frikadelle i munden, som han selv kan gumle på, du kan prøve med lidt laks fra ovnen, - tag udgangspunkt i den mad I selv spiser. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Tilbydes drømmeflaske, som gives mere eller mindre i søvne
Du må som sagt gerne give ham stort set alt mad. Vær dog opmærksom på at gluten indtaget øges stille og roligt stadigvæk. Mængden af komælk holdes stadig nede og han bør ikke få f.eks. ymer, ylette, kvark og skyr, da fedtindholdet er for lavt og proteinindholdet for højt i disse produkter. Honning må han ikke få.
Er der fødevarer du er usikker på kan du slå dem op i min bog om børn og mad. Bagerst i bogen er et register, så når du står og laver mad til hele familien og bliver i tvivl om en bestemt fødevare, så kan du slå den op der.
Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







