Svar: Dykke
Kære Ditte
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt at spædbørn er født med en dykkerefleks, der blandt andet udløses, når barnet får vand i ansigtet eller der kommer vand ind i munden. Barnet vil naturligt holde op med at trække vejret og derved sikrer refleksen, at der ikke kommer vand ned i luftrøret. Refleksen forsvinder normalt omkring 6 måneders alderen ...
Det betyder dog ikke at børn der er ældre ikke kan lære at dykke, det kan de sagtens. Det er dog vigtigt at forberede barnet og dette gøres f.eks. ved at tælle til tre - 1, 2, 3, dyk - så barnet stille og roligt lærer at forbinde dette med at få vand over hovedet og bevidst lærer at holde vejret.
Det kan være en rigtig god idé ikke at trække jeres datter ned under vandet med det samme, for så bliver hun rigtigt ked af det og naturligt forskrækket - og det kan gøre det sværere at lære hende fortroligheden med vandet igen.
Når I bader hende i badekarret derhjemme, så kan det være en god idé at I f.eks. prøver at hælde lidt vand med en lille skål over hendes hoved. Først over ørerne, så over nakken og så over hovedet, så der også kommer vand i ansigtet - og hver gang i gør det, så tæller I til tre, ...
... så hun ved, hvad der sker.
Når I er i svømmehallen, så starter I med at have hende i jeres strakte arme foran jer, så hun svømmer på maven og så tæller I til tre, og starter med kun at dykke hende ned, så munden kommer under vand, herefter går I så videre - igen tæller til tre og lader så næsen komme under vand og tilsidst så kan hele hovedet komme under.
Det kan ofte være en fordel, hvis I selv dykker med ned under vandet, så hun kan se jer under vandet og følge jer hele vejen :) Derfor er det også vigtigt at I selv er trygge ved at dykke, for hvis du selv ikke kan lide at få hovedet under vand, så kan det være rigtig svært at lære hende det - hun spejler sig jo i dig og i det du gør:)
Men ellers så er det små skridt af gangen og netop tælle 1, 2, 3 så hun ved at når I siger sådan, så skal hun bevidst lukke for sin vejrtrækning, for det er forbundet med vand i ansigtet eller over hovedet ...
Og når det er sagt, så er der jo også babyer der aldrig rigtig lærer at dykke og som bare ikke bryder sig om det. Men de kan sagtens lære det, når de bliver ældre og begynder at gå til rigtig svømning :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









