Svar: Putning og meget urolig søvn!
Kære Lone
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er ganske rigtigt, som du skriver, at der sker meget med jeres dreng lige nu. Han udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt og det er helt naturligt at han om natten derfor sover uroligt, drømmer meget, lægger sig i stillinger, som han endnu ikke selv mestrer at komme væk fra osv.
Det er dog rigtig vigtigt at han nu lærer at falde i søvn, der hvor I ønsker han skal sove. For når han falder i søvn i jeres seng og derefter sovende flyttes til egen seng, så vil han naturligt søge dig igen og igen hele natten igennem.
Jeg plejer at sammenligne det med at I falder i søvn ved siden af hinanden og den ene af jer, i løbet af natten, rejser jer og går væk. Den der sover tilbage i sengen, vil i løbet af natten vågne lidt op, registerer at den anden ikke er der og vil naturligt ikke kunne sove videre. I vil begynde at lytte, se om I kan høre noget, måske er det et toiletbesøg eller lignende. Hvis I ikke kan høre den anden, så sover I ikke videre, I begynder derimod at kalde og hvis I ikke får noget svar, så vågner I mere og mere op og tilsidst vil I stige ud af sengen og lede efter jeres partner - for han eller hun skal være der. Sådan faldt I i søvn og det er unaturligt at vedkommende pludselig er væk.
Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat. Vi skifter side, sparker dynen af, trækker dyne op om os osv. og vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn - hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre, så vågner vi naturligt op, fordi noget er galt, det er utrygt. Derfor er det vigtigt at jeres dreng netop lærer at falde i søvn, der hvor I ønsker han skal sove - nemlig i hans seng. Så sengen bliver det trygge og genkendelige sted, så han kan fornemme, når han vågner op, at han stadig ligger der, hvor han er puttet.
Jeg kan ikke ud af dit brev se om du giver flaske eller om du ammer - jeg har på fornemmelsen at I giver flaske og det er en fordel, for den kan far jo give ligeså godt som mor. Og det vil være en rigtig god idé at give flasken i sengen. Her er det dog meget vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden, ligesom han heller ikke skal ligge og være vågen og blive ked af det, fordi han savner jer og jeres nærhed. I skal findet det rette tidspunkt, han skal ...
... puttes, når han er parat, han skal have sin flaske i sengen, så han ligger der og falder til ro og I skal med jeres hænder og nærhed, berolige og betrygge og hjælpe ham ind i søvnen. Flasken kan netop hjælpe ham med at overgive sig til søvnen.
Han skal derfor have flasken som en naturlig del af sit putteritual og så skal flasken ud af munden på ham lige der, hvor han smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn. Det kan nogle gange være en fordel at give flaske og putte ham 20-30 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at han er helt parat til at kunne sove. Hvis du ammer, så er det på samme måde en rigtig god idé at amme ham til han næsten sover helt og så flytte ham lige der, hvor han er lige ved at falde i søvn, kæmper for at holde øjnene åbne ...
Jeg tænker også at det måske kan hjælpe jer at se filmklippet med Oscar fra min dvd "Sådan sover dit barn". Klippet koster 35 kroner og hedder "Separationsfasen". Oscar er 10 måneder og det lyder som om den familie har lidt de samme udfordringer, som I står i lige nu.
Jeg vil lige sende jer en plan for dagen, som den kan se ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur - sover her måske kun 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur kl 13-13.30. Sover her måske 2 timer som nu, det lyder fint :)
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad, udgangspunktet er jeres mad, almindelige børnevenlige retter. Vand eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvordan I kan arbejde videre hos jer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











