Annonce

Annonce

Svar: Vil ammes om natten


5. november 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Jeres datter er i separationsfasen, hvilket betyder at hun lige nu øver sig i at bevæge sig mere og mere væk fra jer - hun er måske begyndt at kravle, rejse sig ved tingene og øver sin selvstændighed mere og mere. Og samtidig med dette skal hun nu også forholde sig til at du er væk fra hende om dagen. Og hun er stadig så lille, at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig.

Derfor er det helt naturligt at hun søger dig ekstra meget om natten lige nu og du skal naturligvis give hende den nærhed, som hun har behov for. Det er her rigtig godt stadig at amme hende, når hun skal sove og også en gang eller to i løbet af natten, men derudover skal du være opmærksom på ikke per automatik at give hende brystet hver gang hun vågner.

Hun drømmer rigtig meget, alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i drømme og derfor vil hun småklynke, få lagt sig i stillinger hun ikke selv mestrer at komme væk fra osv. og du skal her passe på ikke hele tiden at tilbyde brystet.

Det er helt fint at du lader hende sove sammen med dig, så hun netop får din nærhed, din fysisk kontakt osv. og så hun kan mærke at du stadig er der. Men det vil være en rigtig god idé at du tager en t-shirt, bluse eller andet på, så hun ikke selv kan finde brystet i søvne, ligesom det er vigtigt at du holder fast i at hun ikke skal ammes, men fint kan trøstes og beroliges på anden vis. Hun må altså gerne sove op af dig om natten og få din nærhed, men skal ikke ammes mere end 2-3 gange dagligt.

Det kan nogle gange være en god idé at fjerne den ene side af tremmesengen og koble sengen til din seng, på den måde kan hun ligge i sin egen ...


Annonce

... seng, men stadig tæt nok på til at du kan lægge en beroligende hånd over på hende, holde hende i hånden og lade hende mærke dig. Hun vil også kunne kravle ud til dig, hvis hun har brug for din nærhed og kan således søge dig - hvilket ikke er det samme som at søge brystet :)

Far skal naturligvis sikre hende masser af mad og væske hele dagen igennem, så I er sikre på at hendes søgning mod brystet ikke er et reelt behov for mælk. Det vil også være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual, så I på den måde sikrer jer at hun går mæt i seng om aftenen :)

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager og supplers også stadig med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en banan, sødmælk af kop og puttes til middagslur kl 13-13.30

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad, - almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Godnatgrød tilbydes

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce