Svar: Sove i egen seng

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder ikke som om om at du pylrer, men som om at du naturligt forsøger at få din datter til at falde i søvn på så, så trygt og omsorgsfuldt som muligt. Og det kan ingen vel have noget imod ...?! :)

Jeres datter lyder til at være en pige, der har brug for at ændringer sker med små skridt. Hun reagerer med gråd og bliver tydeligt ked af det, hvis hun oplever alt for store skift og ændringer i hverdagen og det gælder både, når hun f.eks. skal passes af andre og når hun nu skal lære at sove i egen seng. Men naturligvis kan hun lære det:)

I har nu fået hende væk fra brystet og hun har lært at falde i søvn uden at blive ammet. Det var første skridt. Nu er I så nået til at hun skal lære at sove, uden at være i favn og uden at blive vugget. Og her tænker jeg, at det kan være en rigtig god idé at lægge jer sammen med hende. Det kan være i soveværelset, hvis hendes seng står der - det kan også være på en madras på gulvet i børneværelset, hvis hun skal lære at sove i eget værelse.

Ved at lægge jer sammen med hende, kan I stadig give hende nærhed og fysisk kontakt og hun kan mærke jer, fornemme at I ikke er forvundet, at I stadig er der for hende og passer på hende. Men ikke i favn, hun ligger ved siden af jer og lærer at falde i søvn uden at blive vugget i jeres arme.

Næste skridt kan så være at I sætter jer ved siden af hende, læse en godnathistorie, viser hende billeder, synger lidt for hende osv. Men hvor I sidder hos hende og hun ligger ved siden af jer og putter.

Og næste skridt er så at putte hende ved siden af jer, i sengen, hvor hun så lærer at sove stadig med godnathistorien, evt. en puttebamse, holde jer i hånden, blive beroliget, betrygget osv.

Man kan altså godt have små skridt, hvor hun starter med at undvære brystet, lærer at sove uden at være i favn men er ved siden af jer liggende tæt med jer, til at I er ved siden af hende siddende, til at hun så ligger i egen seng men stadig med jer ved siden af. Og det er vigtigt at historien I læser, bamsen hun puttes med, de beroligende ord I siger, sangen I synger, måden I holder i hånd på osv. følger med hele tiden - så ritualet ligner hele tiden sig selv, der er hele tiden genkendelighed, men rent fysisk kommer I mere og mere på afstand.

Prøv om ikke I kan komme fra favn og til at hun er ved siden af jer i løbet af 3-7 dage og bibehold så det at ligge ved siden af hende, læse for hende osv. i en lille uges tid - prøv at vurdere, hvordan det fungerer, hvor meget nærhed hun har behov for og prøv så at se om I derefter kan få hende i egen seng, stadig være hos hende, berolige og betrygge.

Nogle familier vælger at fjerne siderne af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. På den måde ...

---

---

... kan du stadig sidde i din seng og læse for hende, være der for hende osv. Og hun kan ligge i egen seng, se dig, holde dig i hånden osv. Men blive tryg ved sin seng ...

Og når I når dertil at hun er tryg ved at komme ned i sin seng, og er okay med at ligge der, få godnathistorie der osv. så vil I kunne bruge det jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

Det handler om at I putter hende og derefter, så stiller I jer i nærheden, så hun kan se jer og høre jer og I laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge hende ved at fortælle at I er der og holde fast i at hun skal sove.

---

---

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svare, når hun kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til hende om at I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader hende hele tiden mærke at I stadig er der, I gør hende tryg :)

Lys på værelset kan godt nogle gange appellere til vågenhed og aktivitet og det er vigtigt at den natlampe I vælger at bruge er med meget svag belysning. Nogle børn vil føle stor tryghed ved f.eks. at kunne kikke på stjerner, figurer eller andet i loftet. Enten lavet ved hjælp af en lampe - se f.eks. natlamper fra Cloud B - eller selvlysende klistermærker, der virker når der har været lys på dem. Og måske jeres datter vil blive optaget af at der er noget at kikke på, selvom lyset er slukket - og på den måde lettere vil kunne finde ro, når hun skal sove .. Det kan også være et forsøg værd ...

I skal også være opmærksomme på at putte hende på det rigtige tidspunkt. Når I lægger hende i sengen, så vil det være rigtig godt at bruge lidt tid på at læse og betrygge hende imens hun er der, så hun finder ud af at det er okay. Hun skal således ikke starte med at sove der - men skal starte med bare at være der, falde til ro, få læst lidt og føle sig parat. Bliver hun helt ulykkeligt og vil op, så må I naturligvis tage hende op - sengen skal forbindes med noget rart. Men når hun så atter falder til ro, så vil det være fint at forsøge at putte hende i seng igen.

Og det lyder som om at det netop er det I nu forsøger - men hun vil ikke have I går - så måske en Cloud B natlampe eller at I stiller jer på værelset og stryger tøj og stadig er der, vil være det hun nu har brug for ...

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---