Brev:
Legegrupper

Kære Helen,
Jeg er lidt i tvivl om jeg overreagerer ved at sende denne mail, og om den er lidt udenfor kategori. Men jeg har brug for et fagligt og objektivt råd i forbindelse med fænomenet "legegrupper", så hvis du kan hjælpe vil jeg blive utrolig glad.
Lidt baggrundsviden:
Min datter som lige er fyldt 6, begyndte i O. klasse efter sommerferien. I tillæg til dette flyttede vi et par måneder forinden til en ny kommune og derved helt nye omgivelser.
Klassen min datter er kommet i virker rigtig god, både børn og forældre er søde og rare. Men her er mit problem: et meget "engageret" forældrepar som er i forældrerådet har iværksat legegrupper (ca 1 gang hver 14. dag), uden der rigtig var mulighed for at sige stop.
Som udgangspunkt finder jeg det fuldstændig vanvittigt at børn som lige er startet i skole (med at hvad det indebærer af nye udfordringer - faglige såvel som sociale) skal tvinges til at lege sammen i bestemte grupper efter skole og SFO. Men hensigten er at undgå klikedannelser for tidligt, så der ikke er nogle som føler sig alene og udenfor, og det er jo svært at argumentere imod, trods det at det ikke synes at ...
... være tilfældet (endnu).
Nu er det bare sådan at jeg ikke synes at legegrupper tilgodeser min datters behov. Min mand og jeg har bevidst valg at hun kun går til en fritidsaktivitet om ugen, som iøvrigt inkluderer flere piger fra klassen. Derudover mener vi at der skal være plads til en legeaftale om ugen, hvis hun skulle få lyst til det. Desuden henter mormor og morfar engang om ugen, og så er ugen sådan set fyldt op synes vi. Min datter var ikke ellevild ved første legegruppeaftale, men kan sagtens være blevet "smittet" af mig, selvom jeg har forsøgt at forholde mig neutral. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg, at hun er ligeglad med om hun deltager eller ej.
Så altså: hvad er din erfaring med fritids aktiviteter for børn i denne alder? Hvor ofte synes du at det er ok at have aktiviteter efter skole/SFO? Jeg ser naturligvis på min datters trivsel generelt, men er hun gammel nok til selv at tage stilling eller bør jeg tage beslutningen for hende?
Jeg håber at du kan hjælpe mig til enten at se mere positivt på udfordringen eller tage tyren ved hornene og få sagt fra overfor det dominerende forældrepar :-)
Kærlige hilsner
mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





