Annonce

Annonce

Svar: Ammestop om natten


30. oktober 2012

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Med den alder din datter har nu, så kan du ikke gå ud fra at hun selv vil fravælge brystet. Det er en beslutning du skal tage for hende / for jer ...

Det bedste tidspunkt at stoppe amning på er altid når både mor og barn er parate til det. Og hvornår det tidspunkt er, er forskeligt fra kvinde til kvinde, fra familie til familie.

Brystet er ud over mælk også nærhed, tryghed og fysisk kontakt ud. Drejede det sig kun om mælken, så kunne man sagtens give mælk af en kop ... Men med den alder din datter har, så er der naturligt også andre måder at give masser af nærhed og tryghed og fysisk kontakt på og din datter er meget bevidst nu. Hun ved godt at brystet og mor er to forskellige ting, at I ikke er "et hele" - og du har helt ret i at det nogle gange kan være nødvendigt at stoppe amningen helt. At det simpelthen er for forvirrende for hende, at hun nogle gange får lov og andre gange ikke får lov. Hun er jo stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid, og hun ved derfor ikke, hvorfor f.eks. kan få lov til at blive ammet om eftermiddagen eller inden hun bliver puttet, men derudover ikke må .. Hun søger naturligt brystet, fordi det har hun altid gjort, det har hun lært og det er måden hun føler tryghed på.

Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad du ønsker omkring amning. Du må gerne amme hende en til højst to gange dagligt. Det bør ikke være mere, fordi det så naturligt vil kunne påvirke hendes indtag af mere sufficient mad. Men det kan også være at det er for svært for dig (og for hende) og at det således vil være bedre for jer begge at stoppe amning helt.

Du kan naturligvis stadig give hende masser af omsorg og nærhed, du kan sidde med hende, putte hende, holde hende i dine arme, vugge hende, trøste hende, kærtegne hende, massere hende osv. Det kan man du sagtens gøre, uden at hun behøver få brystet. Og du kan som nu også putte dig med hende om natten, så du hele tiden er der, mor går ikke fra hende, du forlader hende ikke, men brystet holder du fast i nu er slut.

Du skal sætte noget andet i stedet for amning og du skal lære hende, hvad slut betyder. ...


Annonce

... "Slut" er noget hun kender fra dagligdagen, du slår ud med hænderne og siger slut, når mælkekartonen er tom, du slår ud med hænderne og siger "slut", når bogen klappes sammen og historien er læst færdig osv. Det samme skal du gøre når hun beder om brystet - slå ud med hænderne og sige "slut" og vis hende så hvad hun kan få i stedet for. Det kan være et stykke agurk, en banan eller anden frugt eller det kan være et glas mælk eller vand, hvis hun er tørstig.

Du skal naturligvis have en skjorte eller t-shirt på, som hun ikke selv lige kan åbne eller hive op og når hun søger brystet og du siger slut og fortæller at det er forbi, så må du rejse dig op med hende og aflede hende ved at tilbyde et mere spændende alternativ.

Om natten må hun på samme måde undvære brystet, hvis hun er tørstig må du give hende vand og inden sengetid må hun i stedet falde i søvn med en godnathistorie, en banan og en kop mælk og evt en puttebamse, som på sigt også bliver en substitut for dig. Brystet er slut og de andre ting er rigtig fine alternativer. Der er både noget at drikke, noget at spise og noget trygt og dejligt i at få f.eks. læst godnathistorie.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er jo altid svært at sætte tid på, men ofte så vil man faktisk allerede efter 3 dage kunne se en forskel. Ikke at jeg lover dig at hun ikke længere søger brystet der, men du vil kunne fornemme at det ikke er så vigtigt for hende mere. Og rigtig mange mødre fortæller, at de bliver overraskede over, hvor hurtigt barnet egentlig virker til at glemme brystet ...

Så hvis det ikke virker at trappe ud og hun efter en måned søger brystet ligeså meget som hun hele tiden har gjort, så kan det godt være nødvendigt at stoppe amning helt. Det er vigtigt at holde hendes mælkeindtag på et minimum, så hun ikke bliver det man kalder "mælkedranker", det er vigtigt at hun kan trøstes på andre måder end med brystet, så andre - f.eks. pædagogerne i vuggestuen også kan trøste hende, det er vigtigt at hun får lov itl at sove sammenhængende om natten. Hun har ligeså meget brug for sammenhængende nattesøvn, som du har ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce