Svar: Børnepasningsordning - 2 børn og en uerfaren børnepasser
Hej med dig
Tak for dit brev :) Og ja - hatten af for dagplejere og pædagoger, der nogle gange skal strukturere hverdagen for 4-5 børn af gangen, det er bestemt ikke en let opgave.
Jeg er helt enig med dig i at det vil være rigtig godt, hvis børnenes dag kan synkroniseres. Og det er der stor mulighed for kan lade sig gøre - de står begge op mellem 6-7 om morgenen og burde derfor godt kunne blive lagt til formiddagslur nogenlunde samtidig. Din dreng vil kunne være vågen og vil så kunne overgive sig til søvnen, imens jeres børnepasser putter pigen.
Jeres børnepasser vil jo gerne gøre det så godt som muligt og forsøger naturligvis at tilgodese både børn og jer forældre. Og det er rigtig dejligt, hun lyder meget sød og vil virkelig gerne at det skal lykkes. Men hun er nødt til også at finde en måde, hvorpå hele hverdagen kan fungere for hende - og det betyder at I forældre begge må være lidt fleksible i forhold til putning. Pigen må puttes lidt senere og drengen lidt før end de plejer at blive.
Hvor længe de så sover, må vurderes fra dag til dag og så skal de puttes til middagslur. Det kunne være rigtig godt, hvis hun her kunne putte dem i en tvillingevogn, så begge børn kunne gøres putteklar samtidig - måske kan man leje en eller I kan købe en brugt - og hun kunne så gå en tur med dem, hvor de kunne sove til middag. Det kan være en måde at lære dem at sove samtidig på og en måde også at give hende lidt frirum. Dagplejere har jo også store vogne, hvor der kan være flere børn i, så børnene kan sove, når de kører ... - og nogle sidder og er vågne, andre sover og det er okay :)
Hun skal forsøge at finde en rutine, hvor de får mad, bliver skiftet og gjort klar til putning og derefter puttes. Drengen først, fordi han er en tålmodig sjæl, der sandsynligvis vil hygge sig med at sidde i vognen og kikke på at pigen så bliver sat i vognen. Og så skal de puttes samtidig. De skal altså begge gøres klar til at blive puttet, begge have skiftet ble, kommes i sovedragt, have sut, klud osv. Og så kommes drengen ud i barnevognen og derefter pigen.
Og hvorvidt det så er nødvendigt at køre dem en tur eller om børnepasser kan lulle lillepigen til ro netop ved at bumpe med vognen, holde hænderne på hende osv. det må børnebasser forsøge at finde ud af.
Og ja, der vil naturlivis være dage, hvor det hele ikke lykkes og sådan er det og hun skal naturligvis også have tid til at finde ud af det og tid til at lære børnene at kende, ligesom de også skal lære hende at kende. Hun skal også ...
... finde ud af, hvornår de har afføring i forhold til hvornår de spiser, så de måske kan nå at få skiftet bleerne før putning ... men det kommer hen af vejen :)
De fleste børn vil i denne alder trives bedt med 2 lure dagligt - ofte sover de ca 14 timer i døgnet - fordelt så de sover mellem 2.5-3 timer samlet i løbet af dagen og ca 11 timer om natten.
En plan som begge børn kunne følge kunne se således ud:
Vågner mellem 6-7
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.45: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9, sover her måske en times tid, tilbydes vand at drikke, når de vågner, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager og også stadig gerne grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Tilbydes banan og lun sødmælk af en kop - eller flaske med modermælkserstatning, og puttes herefter til middagslur ca 12.30-13, må her gerne sove en god lang lur på et par timer. Gerne i barnevogn, hvor børnepasser kører med dem.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes en lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Tilbydes evt lidt grønt eller frugt i hånden som "før aftensmad".
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Mad der smager af noget, mad i stykker og også stadig moset mad. Vand eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød og puttes til natten med bryst eller flaske 19.30-20
Sen aften 23-24 eller en gang i løbet af natten evt. bryst eller flaske
At børnene måske sover lidt forskudt gør ikke noget, for det giver jo børnepasser mulighed for at nå at skifte den ene, snakke lidt osv. før den anden vågner og på den måde have lidt tid til begge. Men generelt er det en god idé at arbejde på at de sover på nogenlunde samme tidspunkter, ligesom de også skal spise, lege, være aktive osv. til nogenlunde samme tid - på den måde hænger dagen og også døgnet bedst sammen for jer alle både børn, forældre og børnepasser :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og at I finder ud af det :) Planen jeg har skitseret passer ofte også ind i vuggestuens dagligdag, hvor mange børn får frokost kl 11 og puttes til middagslur kl 12 ... Så på den måde kan både pigens og jeres drengs rytme nærme sig det, de skal passe ind i, når de til næste år skal i vuggestue.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











