Brev:

Nul overskud

Kære Helen

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, da jeg har så mange tanker. Men jeg prøver at gøre det så godt som muligt.

Som jeg skrev til dig tidligere er jeg og mine børns far gået fra hinanden. Det hele er gået stort set smertefrit. Jeg synes ikke jeg oplever ualmindelige adfærd hos mine børn. Faktisk oplever jeg at de har det bedre nu. De bor hos mig og er hos deres far hveranden weekend. Det har de det rigtigt godt med. De glæder sig til at besøge deres far og jeg tror faktisk de synes det er meget sjovere at være hos far end hos mig.

Jeg prøver at lade være med at være ked af at det er sådan, for jeg ved hvad årsagen er til at de har det sådan. Hos mig er der flere regler og pligter - hos far er der ingen grænser, de er der i 2 dage ad gangen og han gør sit for at være børnenes favorit. Men jeg er nødt til at indrømme at jeg stadig tænker lidt over dette og om børnene bare synes jeg er den værste mor i hele verden. Deres far og jeg er meget forskellige, det har vi altid været og børnene oplever og har altid oplevet ham som den søde forælder og mig som den skrappe og den der sætter grænser og skælder ud og til tider råber.

Med hensyn til mit liv som mor generelt, så er der ikke meget der har forandret sig efter at vi er gået fra hinanden. Da vi boede sammen havde jeg stort set al ansvar for alt, både mht børnene og det huslige, og sådan er det også nu. Der er dog den forskel nu, at jeg er mere tilfreds med mit liv - som kvinde. Som mor er jeg ikke så glad. Jeg synes altid det har været hårdt med børn og det er det også nu. Jeg har tit meget dårlig samvittighed fordi jeg hele tiden sammenligner mig selv med mine børns far. Han fremstår som sagt som den positive, glade legeonkel, som tilpasser sig efter børnenes interesser de 2 dage han har dem hveranden weekend og jeg oplever mig selv som typen der hele tiden er opmærksom på at børnene skal få en god opdragelse.

Men nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det rigtigt. Nu er jeg der jo ikke, når mine børn er sammen med deres far, men jeg er helt sikker på at der ikke bliver sat grænser, der bliver ikke sagt "nej, det må du ikke" osv. Inden vi gik fra hinanden fortalte han mig tit at han så frem til at være sammen ...

... med børnene uden mig, for så skulle de have lov til at gøre lige hvad de har lyst til. Jeg kan også mærke på børnene, især min yngste på 2, at hun er mere trodsig, når hun kommer hjem efter en weekend hos far. Jeg fornemmer, at hun prøver mig af. Som du engang skrev til mig, så kan jeg mærke på hende at hun venter på en reaktion fra mig når hun gør et eller andet, som hun ved jeg vil reagere på. Når jeg kan gennemskue hende, ignorerer jeg det og det virker faktisk positivt - hun får ikke igen og synes derfor ikke det er sjovt længere.

Men altså, jeg skriver til dig fordi jeg føler mig så matesløs og drænet for energi. Jeg mangler overskud og jeg går for det meste rundt og er negativ (har haft det sådan i lang tid) og det er som om jeg ikke kan nyde mine børn og have det sjovt med dem. Jeg tvinger mig til hver dag at have en hyggestund med dem og det lykkes også, men det varer ikke længe, for jeg kan mærke at jeg ikke kan mere end det. Jeg håber sådan at det bare er en fase og at jeg får mere energi og overskud med tiden, for det sidste jeg ønsker er, at mine børn får en trist barndom med en sur og negativ mor.

Nogle gange føler jeg virkelig at jeg er verdens dårligste mor. Lige nu er der ikke noget som jeg er utilfreds med - der er ting som jeg ville ønske var anderledes men jeg er i det store og hele tilfreds med mit liv efter at jeg er gået fra min eks. Men jeg føler at jeg ingen energi har - i hvert fald ikke nok til at give mine børn den positive opmærksomhed, som de fortjener.

Vi har lige været igennem en flytning her i efterårsferien og det har selvfølgelig også taget meget af energien, da børnene også holdt ferie fra institution.

Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig med dette, men det jeg har brug for er måske nogle gode råd til hvad jeg bør/kan gøre for at få mere overskud som mor og for at gøre hverdagen mere glad og positiv for mine børn. I går, da vi kørte i bil med mine børn fortalte jeg min søn på 5, at jeg nogle gange godt kan være lidt sur, fordi jeg er træt og at det ikke nødvendigvis er fordi han har gjort noget forkert. Han spurgte mig så "hvorfor skælder du så mig ud". Jeg vidste selvfølgelig ikke hvad jeg skulle svare, men det gjorde så ondt på mig...

Hilsen

Læs Helens svar »

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: