Svar: Søvnbehov dreng 9 mdr og sære spisevaner
Kære Fie
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dreng :)
Det lyder for mig som om at han er rigtig godt igang med sin udvikling og trives på alle punkter - også selvom du synes han måske burde spise lidt mere og også sove lidt mere, så lyder det meget alderssvarende det du fortæller ... :)
Gennemsnitligt så vil børn i 9 måneders alderen sove 14 timer i døgnet, ofte fordelt så de sover kortvarigt om dagen f.eks. kun 2 ½ time samlet fordelt på to lure og så sover 11-11 ½ time om natten. Og ja, jeres dreng sover kortere end dette, men det er okay, så længe du giver ham muligheden for at sove og han virker til at have overskud til at møde dagen og alle dagens udfordringer og det lyder sådan.
Du skriver at han ofte sover 2-3 lure per dag og det kan godt spille ind på nattesøvnen, hvis hans dagssøvn varierer meget. Det kan derfor godt være en god idé at I arbejder på at han kun sover 2 lure - en formiddagslur og en middagslur og evt. arbejder på at middagsluren ligger så sent, at han ikke behøver en ekstra lur i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen. En lur sidst på dagen kan nemlig godt gøre at han enten er svær at putte, begynder at være vågen i løbet af natten eller vågner meget tidligt ...
Det er rigtig fint med badet ca hver anden dag om aftenen og det vil være rigtig godt, hvis badet ligger 1-1 ½ time før han puttes. Hvis han puttes for tidligt efter badet, så vil han have sværere ved at finde ro.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne give ham en godnatgrød som en del af hans putteritual, så du er sikker på at han er mæt nok, når han puttes til natten og at han ikke behøver vågne tidlig morgen, fordi han er sulten der .. En flerkornsgrød, havregrød eller mysligrød kan give en god mæthed.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 9.30-10, sover her måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med mad i stykker, - pasta, kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg eller lignende og suppleres også med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Banan, mælk af kop og puttes til middagslur kl 13.30 og sover her måske 1 ½ time.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Så vidt muligt undgå at han powernapper eftermiddag
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Han skal sidde med noget selv og skal også hjælpes med at spise, vand eller mælk af kop.
Kommer i bad hver anden aften
Godnatgrød
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften: Evt amning - ...
... måske han kan undvære den og så er det helt fint. Mange børn har brug for 3 amninger i 9 måneders alderen, men trives med 2 amninger i 10 måneders alderen ... :)
Det er helt naturligt at han om aftenen har svært ved at finde ro og okser rundt i sengen. Der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han godt igang med at krybe over gulvet og øver sig stille og roligt i også at kravle og det betyder at han nu bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Han sidder således ikke længere helt så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig fint at du om aftenen bliver hos ham, lader ham mærke dit hår, lader ham mærke dig, så han på den måde får den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Men du skal naturligvis overveje om du behøver stå hos ham i en time ... for nogle gange vil det være rigtig godt for ham at have lidt alene tid, hvor han lige kan tumle lidt rundt, koble fra, bruge lidt ekstra energi - for så derefter at være parat til at sove, netop fordi du så sidder lidt hos ham og betrygger ham.
Hvis han er overtræt og har brug for at du er der, holder hænderne på ham, for at han kan slappe af i kroppen, så skal du naturligvis gøre dette. Og hvis han græder, hvis du går, fordi han føler sig forladt og alene, så skal du naturligvis også være hos ham. Men hvis han hopper rundt, viser at han hellere vil lege, underholdes osv. så kan det være fint at gå kortvarigt fra ham, for netop at signalere at det ikke er legetid, men sovetid nu - og så blive hos ham, når han er parat til at skulle sove :)
Det er helt naturligt at han lige nu vil spise selv. Det hænger også sammen med den spirende selvstændighed og rigtig mange børn lukker munden for skeen i denne alder. Derfor skal du prøve at finde balancen mellem at give ham mad i stykker, lade ham selv spise og også prøve at få lov til at fylde lidt ekstra i ham, så han får mad nok. For selvom han er god til at spise selv og rigtig gerne vil, så kræver det stor koncentration og ofte bliver børn i denne alder for trætte. De når ikke at spise nok, før de mister koncentrationen og derfor er det godt, hvis I en gang imellem kan supplere med lidt på en ske ... f.eks. en godnatgrød inden natten :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.









