Annonce

Annonce

Brev:

Søvnbehov dreng 9 mdr og sære spisevaner


18. oktober 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvnbehov dreng 9 mdr og sære spisevaner

Hej Helen

Min søn på 9 1/2 måned sover pt kun ca. 9 timer pr nat, og ca. 2-3 timer i løbet af dagen. Totalt synes jeg, det er for lidt. Hvad er hans behov ift. hans alder?

Han er stadig en dejlig glad dreng, som er sød og nem. Om dagen behøver han slet ikke hjælp til søvn. Han falder lykkelig i søvn selv. Han sover 2-3 lure pr. dag. De varierer meget i længde og tidspunkt.

Om aftenen har han krudt bagi. Vi har en kort aften- rutine med vask/skift, sang, nedrulning af gardin og amning i sengen. Ca. 20-25 minutter i alt. Massagen har jeg droppet, da han okser rundt og slet ikke har tid til at ligge der uanset hvor meget legetøj jeg giver og hvor meget jeg synger. Bad får han hver 2. Dag. Han er vild med vand, men også her okser han rundt og vil kravle og stå - absolut ikke bare sidde.

Efter amning vil han heller ikke falde til ro, selvom han er tydeligt træt. Han okser rundt i sin seng og rejser sig op. Så står han der og brokker sig indtil jeg kommer og lægger ham ned. Han brokker sig ikke fordi, han gerne vil ammes mere - det har han slet ikke tid til. Han vil gerne have mig hos sig, men ikke være på arm, krammes eller vugges - det afviser han. Når jeg så står der og hænger ind i over hans seng, så ligger han og hiver i mit hår og piller i mit absigt og er meget glad. Jeg smiler, kysser ham, putter ham og siger godnat, og nusser ham, men han falder ikke til ro. Gang på gang rejser han sig og gang på gang må jeg så putte ham igen. Det tager pt ca en time. Så ...


Annonce

... sover han omkring kl. 20.30/21.

Det samme gentager sig kl ca 5, hvor han vågner og gerne vil ammes. Men det tager kun 20 minutter, så stopper han, gnider sig i øjnene, gaber, klynker lidt, men vil/kan ikke sove videre. Jeg er dog ret stædig, da jeg under ingen omstændigheder vil stå op kl 5.30. Jeg accepterer 6.30, som det tidligste. Defor giver jeg ham lidt vand, og tilbyder herefter bryst gentagne gange indtil han efter en del strabadser overgiver sig til søvnen ca. 6.30./7.

Jeg har forsøgt at give ham banan og brød, men det vil han slet ikke. Han gider heller ikke amning, så jeg tror ikke han er sulten.

Hvorfor er han så, så svær at få til at sove videre om aftenen og tidlig morgen? Han har jo bestemt ikke fået tilstrækkeligt søvn der, og han kompenserer ikke om dagen.

Han ser nu ud til at trives. Vejer 9,5 og måler ca. 80. Han kravler ikke helt, men kryber med lynets hast. Han rejser sig og står op af alt - hele tiden. Han forsøger at spise med ske selv. Siger ikke ord, og pludrer kun i 2 stavelser, men det kommer vel.

Hans appetit er nok ok, men når det kommer til mad, så vil han KUN spise, når han selv får lov at være med, dvs selv sidder med en ske eller lign. Sådan har det faktisk været i nogle måneder nu. Han skriger og vender hovedet væk, hvis han ikke selv er med og har noget i hånden. Så snart han har noget i hånden, åbner han villigt munden. Hvorfor? Er det et fænomen du har hørt om før?

Jeg håber på dit gode råd.

Med venlig hilsen
Fie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce