Svar: Indkøringen er startet. Og moren føler hun svigter

---

Kære lidt triste mor

Tak for dit brev :)

Det er for de fleste rigtig svært at skulle aflevere sit barn og der er rigtig mange tanker som spiller ind: "Vil de kunne aflæse ham?", "Vil han kunne gøre sig forståelig?", "Hvad nu hvis han bliver ked af det, vil de så kunne trøste ham?", "Hvordan vil han reagerer overfor de andre børn?", "Vi de være søde ved ham?" osv.

Mange forældre har også svært ved at skulle aflevere barnet til en anden. Det kan være svært at overgive sit barn til en fremmed. Nogle forældre føler at de svigter, andre forældre føler at de mister noget eller risikerer at gå glip af noget - tænk nu hvis det er pædagogen og ikke en selv, der ser barnet tage det første skridt, eller hører barnet sige det første rigtige ord ...

Mange tanker, mange følelser og det er helt normalt :)

Ingen børn har brug for at være i institution flere timer hver dag. Små børn har brug for deres forældre og når vi vælger at lade dem passe ude, så er det ofte fordi vi er nødt til det, så er det fordi vi økonomisk er nødt til at arbejde, så hverdagen kan hænge sammen. Og derfor er det et voksent behov og ikke et barnebehov. Derfor er det også vigtigt at vi lader vores børn passe et sted, hvor barnet kan være tryg. Hvor barnet bliver mødt kærligt, omsorgsfuldt og hvor der er gode voksne, som tager sig af det, når vi ikke er der til det - og det lyder som om at din dreng er i en god vuggestue, hvor man ser ham, giver ham tid til at blive kørt ind og lytter meget til både dine og hans behov :)

Når et lille barn bliver født, så vil det knytte sig særligt til en person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette ...

---

---

... for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer eller en pædagog i vuggestuen. Når børn skal passes, så er det vigtigt at de har en god tilknytningsperson hos sig. Og hvis mor og far ikke er der, så er det vigtigt med en sekundær tilknytning, som barnet kender godt og føler sig tryg ved.

---

---

Tilknytningen til pædagogerne kommer ikke med det samme, det tager lidt tid. Men stille og roligt vil du mærke, at din dreng føler større og større tryghed ved dem og at han netop kan bruge dem, når du ikke er der. Og jo mere tryg du er ved at aflevere ham, jo bedre er det. Han bruger dig som et spejl og hvis du signalerer at det her er super fint og rigtig godt for ham, så vil han naturligt føle sig mere sikker og okay med situationen end hvis du virker utryg og ked af at gå. Derfor er det rigtig godt, hvis du udadtil forsøger at signalere hvor super du synes det er - også selvom du indvendig synes det er rigtig svært. Og det lyder som om at du er rigtig god til dette.

Du skal være forberedt på at han godt kan reagere senere - så at han lige nu glider ind i hverdagen sammen med de andre børn, men om f.eks. 3 uger, så bliver han pludselig ked af det. Det vil være helt normalt og det er okay. Det er fordi det pludselig går op for ham at det her er hverdag og at det ikke kun er "sjov i en periode" og det kan han godt reagere på. Derfor er det rigtig godt at du har 1-1½ måned at køre ham ind i, så du kan være fleksibel i forhold til hvordan han reagere og hvad signaler han sender :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---