Svar: Får han mælk nok?
Hej med dig
Hvor dejligt at jeres rejse til Kreta gik så godt, det lyder også rigtig dejligt med lidt varme og sol, nu hvor kulden trækker ind over Danmark :)
Planen for dagen ser fin ud og du kan, som du selv skriver, jo ikke tvinge ham til at spise. Det vigtigste er at han tilbydes små hyppige måltider og så må han tage det han har lyst til. Hvis bare du sikrer ham lidt varierede fødevarer, så han får lidt fra alle fødevaregrupper og du sikrer ham mad som han selv kan sidde med og også forsøger at supplere med lidt ekstra på en gaffel eller ske, så går det nok :)
De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen ofte begynde at lukke munden, dreje hovedet og skubbe maden væk, når vi forsøger at made dem. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden og afviser maden, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver frustreret, når han ikke vil ...:)
I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse, men I kan ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og det viser han blandt andet, når han skal spise. Han fornemmer godt, at det at lukke munden gør noget ved jer.
Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv.
Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges.
Som udganspunkt bør han få ca 500 ml mælk i døgnet. Dette dækkes ofte ved at han ammes eller får to flasker, får lidt mælk af kop, via grøden, får lidt ...
... tykmælk eller lignende og derudover også tilbydes sovs, ost osv. som også er en kilde til kalk.
Normalt behøver du ikke lave havregrøden udelukkende på mme. Du kan sagtens lave den på vand og så komme lidt sødmælk og fedtstof i for at energiberige den ekstra og gøre konsistensen mere lind. Og måske han bedre kan lide smagen af grøden, hvis du laver den sådan ... Modsat, kan det også være en måde at sikre ham ekstra mælk på netop at lave den på mme.
Så længe du ammer og med den alder din dreng har, ammer to gange i døgnet, så vil din dreng normalt få den mængde calcium han har behov for. Calcium findes hovedsageligt i mælkeprodukter og netop calcium fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra modermælken til barnet. Derudover må du så prøve at supplere med mælk og ost. Der er ikke noget som umiddelbart tyder på, at din dreng ikke skulle få sit behov for kalk dækket ind, når jeg ser på din nuværende plan.
Med hensyn til natteroderi, så skyldes det sandsynligvis den alder og udvikling han går igennem. Han er i separationsfasen og sover derfor uroligt - han både ligger motorisk urolig og har brug for din hjælp til stillingsskift og han drømmer også rigtig meget og kan derfor godt ligge og virre med hovedet, småklynke, græde lidt osv. i søvne, netop på grund af drømme.
Det er vigtigt, at du om natten prøver at hjælpe ham med stillingskift, hjælper ham med at blive puttet. Prøver at putte ham med dynen, som han har sparket af. Kærtegner ham og prøver at berolige og betrygge ham i hans seng, hvor han er puttet og hvor han så vidt muligt skal sove videre. Det er vigtigt at du ikke begynder at tage ham op, gå rundt med ham, vugge ham osv. hvis du kan undgå det - bliver han for ked af det, må du naturligvis gøre det. Men det er en god idé hvis du netop kan hjælpe ham med at komme videre i søvnen uden alt for meget aktivitet fra din side. Det er på samme måde vigtigt at han ikke får noget i munden (bryst, sut eller flaske), når han har sine opvågninger i løbet af natten, fordi det kan give det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Måske vil det hjælpe ham at blive puttet i en ulddragt - bodystocking eller nattøj i uld kan hjælpe ham med at regulere temperaturen og hos nogle børn betyder det at de faktisk sover mere roligt. Det kan være et forsøg værd :)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen. Når han skal starte pasning om 1.5 måned kan verden se helt anderledes ud og man ved aldrig hvad tiden bringer .. :) Det behøver ikke være negativt, det kan være at det går super godt! :)
Rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.