Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at få min dreng til at sove


14. oktober 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gitte

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din uddybende beskrivelse af hvad I har forsøgt i forhold til Sofus´søvn indtil nu :)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev, er at flere ting spiller ind hos jer og det første jeg vil anbefale dig at gøre, er at vække Sofus om morgenen. Det er vigtigt at dagen starter tidligere end den gør lige nu. Det vil påvirke hans rytme og hans søvn hele dagen igennem og dermed også søvnen om natten. Derudover vil det øge hans indtag af mad og mælk i dagtimerne, så han ikke behøver søge dette om natten.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05.30: Hvis han vågner, kommer han over til dig og ammes i din seng og sover herefter videre. Og så vækker du ham kl ca 7-7.30, nænsomt og omsorgsfuldt.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - sover her måske 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes, eller flaske eller mælk af kop og evt. en banan og puttes til middagslur kl 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager og hvor sent den ligger.

Storebror og storesøster hentes.

Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, børnevenlige retter med kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Mad der smager af noget og som tager udganspunkt i jeres mad. Der skal være mad i stykker, mad han kan gumle på selv og også mos, som I mader ham med. Vand af kop.

Gøres klar til natten og tilbydes evt. en godnatgrød, som del af putteritualet.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Evt. ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se så giver en tidligere start på dagen mulighed for flere små måltider dagen igennem. Søvnen fordeler sig så han får en formiddagslur og en middagslur og han kan bedre holde sig vågen til putning om aftenen kl 19.30-20, hvor de andre børn også skal sove. Det er vigtigt for at natten også kan forløbe mere roligt.

Derudover så er det vigtigt at han nu lærer at sove uden at du giver ham bryst, flaske eller sut i munden og det handler om at han lyder til at have det jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer, som er ting eller faste ritualer vil bruger for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der ...


Annonce

... gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Og det lyder som om at jeres dreng er afhængig af brystet, afhængig af sutten og ofte også afhængig af at ligge op af dig, eller afhængig af at far går rundt med ham - det er de ting I har brugt de sidste måneder. Og det er helt fint, men nu har han en alder, hvor det bliver uhensigtsmæssigt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er stadig vigtigt at han får sin mælk inden han skal sove til natten. Her kan han ammes eller få en flaske. Ammes han, er det vigtigt at han flyttes til sin seng inden han sover helt, får han flaske, kan I give denne direkte i sengen, så han ikke behøver at blive flyttet ,men kan få lov til at sove, hvor han er. Det I skal arbejde på er at lære ham at sove ude nat have noget i munden og at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover.

Det er vigtigt at han falder i søvn der, hvor I ønsker han skal sove. Hvis han falder i søvn i jeres seng eller i jeres favn, så vil han naturligt blive ked af det, når han flyttes eller når han har sovet kortvarigt i sin seng. Han vågner lidt op, registrerer at alt er som da han faldt i søvn og hvis det er det, så over han trygt videre, men er det ikke det, så opleves det naturligt utrygt og han vil søge jer igen og igen.

I stedet må han så lulles til ro, kærtegnes, beroliges med dine hænder, nærhed osv. Eller af far, som jo af gode grunde ikke forbindes med amning. Du kan evt. amme ham i stuen og far kan tage ham med ind og putte ham i seng. Eller far kan give ham en flaske på værelset og putte ham inden han falder i søvn med flasken i munden. Bryst eller flaske skal gerne fjernes lige der, hvor han slipper, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.

Tandproblemer, øreproblemer osv kan naturligt spille ind og det er altid lettest at ændre søvnvaner, når barnet ikke har ondt eller ikke er syg ...

Separationsfasen, - den alder han har og den store udvikling han lige nu går igennem spiller naturligt også ind og det kan gøre at han lige nu søger mor og dermed brystet ekstra. Men det er vigtigt at I hele tiden sikrer jer at de rutiner I har også er gode for tiden frem og ikke får etableret nogle vaner, som ikke rigtigt vil hjælpe jer på sigt ... Herunder at han får bryst, flaske eller sut i munden, når han vågner op.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og vil også anbefale jer at købe min bog "Helens bog om børn og søvn".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce