Svar: Gumle, tygge, synke og IKKE galt i halsen?
Kære Ditte
Tak for dit brev - jeg skal prøve at uddybe :)
De fleste forældre er rædselsslagne for at deres børn skal få noget mad galt i halsen og det er naturligvis vigtigt at børn altid er under opsyn, når de sidder med mad. Det er også vigtigt at man forsøger at afkode, hvad barnet er parat til - og her er børn forskellige. Nogle børn vil kunne spise små hapsere uden problemer allerede i 7 måneders alderen og andre kan ikke før de er 10 måneder gamle. Nogle børn vil først kunne bide af en bolle eller en kvart skrive brød, når de er 10 måneder og andre kan ikke før de er over et år ...
Derfor gælder der ikke helt faste retningslinjer for, hvornår det rigtige tidspunkt er og det lyder som om at I er ret godt på vej hos jer.
Det vil normalt være meget passende med lidt grovere grød, f.eks. flerkornsgrød i 7 måneders alderen. Det vil være rigtig fint med små bidder af indmaden af en frikadelle, lidt laks moset ned i grøntsagerne eller lidt kødsovs. Maden skal generelt stadig være meget sovset og cremet, for at barnet kan tygge og kapere det. Det vil i denne alder ofte også være rigtig godt med større stykker mad i hånden, som barnet kan sidde og gumle på - det kan være brødskorper, - ristede rugbrødsbjælker, enden eller kanten af et franskbrød, en tvebak eller lignende. Det kan være et stykke blomkål eller broccoli der er let kogt, eller det kan være en kartoffelbåd bagt i ovnen, så overfladen er lidt sej og midten blød.
Hård frugt soom f.eks. æble skal man passe på med, da det knækker let, men et stykke melon, lidt appelsin, fersken eller lignende kan forsøges. Dog er man nødt til at udskifte det, når barnet får det gumlet for ødelagt - også selvom barnet protesterer :) Og så kan det nogle gange være en god idé at holde det for barnet, ligesom man også kan give mikrobidder 5mm x 5mm stykker, som barnet kan sidde og ...
... køre rundt i munden, bevæge med tungen osv. for at øve sig. Lidt på størrelse med et enkelt eller to riskorn. Banan bør gives i meget små bidder, hvis barnet skal kunne kapere det. Lidt bær f.eks. jordbær eller hindbær skåret i små stykker kan være en idé, lidt kiwi, blomme, vindruer uden skræl og kerner, som er skåret i mikrobidder kan være en idé.
I 8-9 måneders alderen vil det være rigtig fint at begynde med små brødhapsere, det bør være blødt brød, ofte starter man med lidt blødt rugbrød uden kerner med forskelligt smørbart pålæg, som igen hjælper barnet med at kapere det i munden. Igen er hapserne meget meget små til at begynde med, men i takt med at barnet bliver bedre til at tygge, så bliver hapserne større. Stille og roligt begyndes så med små hapsere af en bolle og lidt lysere brødtyper. Nogle børn har ingen problemer med at finde ud af hapserne, andre børn har glæde af at man f.eks. bløder hapserne lidt op i mælk eller vand, før barnet får dem i munden.
Ærter og majs vil mange børn først kunne finde ud af at tygge i 10 måneders alderen og stadig i den alder, vil de ofte komme hele ud, - det kan man se, når bleen skiftes. Det er dog rigtig fint at øve sig på og det træner i den alder også pincetgrebet.
Der findes kurser i førstehjælp til børn, netop så man kan lære hvordan man skal reagere, hvis barnet får mad galt i halsen eller i øvrigt kommer til skade. Det kan være fornuftigt at tage et sådan kursus. Et førstehjælpskursus bør so minimum bestå af hjertemassage til børn, førstehjælp ved fremmedlegemer i hals, øre og næse og førstehjælp ved forbrændinger og ætsninger.
Med små børn kan der ske masser af ulykker i hjemmet og det er en rigtig god idé at være forberedt. Førstehjælpskurser tilbydes ofte til mødregrupper :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











