Brev:
Konflikter, tvivl og afmagt
Kære Helen
Vi har den skønneste dreng på 3 år og 3 måneder, som jeg desværre har store problemer med lige nu. Jeg er usikker på, hvordan jeg skal tackle ham, når konflikterne spidser til. Vi har desuden en lillebror på 1 år og et par måneder samt to større halvbrødre (7 og 12 år), som er hos os i deleordning (5-9).
Der er særligt to problemstillinger. Den første opstår, når jeg henter ham i børnehave. Når han ser mig, begynder han at skrige, smider sig under et bord, sparker og slår vildt omkring sig. Kalder mig dum, og vil ikke med hjem (men løber ikke væk).
Det er mit klare indtryk, at han er rigtig glad for at være i børnehaven; han leger godt og alderssvarende med de andre børn, snakker, synger og fortæller, spiser sin madpakke og sover en lille middagslur. Han vil gerne afsted om morgenen og pædagogerne mener også, at han er glad for at være der (personalet er søde og dygtige, og jeg føler stor tillid til dem).
Jeg har oftest lillebror med ned at hente, hvilket ikke gør situationen nemmere, men jeg har ikke andre muligheder. Min søns voldsomme reaktion frustrerer mig og gør mig meget ked af det, for jeg føler, at han ikke vil med hjem pga. alle de problemer, vi har derhjemme. Han har nu gået i børnehaven i knap to måneder.
Den anden problemstilling opstår så derhjemme, hvor jeg ofte er alene med drengene om eftermiddagen, indtil min mand kommer hjem til aften (Han er desuden ofte ude at rejse med sit job i ca. en uge ad gangen). Min dreng kan blive rasende, råbe og skrige, sparke og slå, og smide om sig med ting, hvis noget går ham imod.
Et eksempel: Min dreng kan pludselig komme i tanke om, at han ikke kom først op af trappen til 1. sal, hvis vi skal ovenpå for at skifte lillebror. Jeg er måske kommet op, og han smider sig så for foden af trappen og skriger, at jeg skal komme ned igen, så han kan komme først op. Og her opstår mit problem så, for jeg mener ...
... ikke, det er hensigtsmæssigt, at han skal styre mine handlinger på den måde. Omvendt ved jeg godt, at han vil blive meget ulykkelig meget længe, og fortsætte med at insistere på, at jeg skal komme ned igen, hvis jeg ikke gør det. Jeg forsøger i stedet at tale til/med ham: "Det var også træls, at du ikke kom først denne gang, men det gør nu nok næste gang." eller: "Kom nu op til os, så kan vi følges ned igen", men det beroliger ham ikke. Jeg kan ende med at sige det samme igen og igen. Skrigeriet kan stå på så længe, at jeg til sidst også råber og skriger i afmagt.
Bagefter føler jeg mig som en dårlig mor, for jeg ved godt, at det ikke er godt at afvise ham på den måde, men hvordan bør jeg reagere? Jeg har jo også en lillebror, som er meget morsyg, og som ofte også begynder at græde, særligt, hvis jeg sætter ham fra mig. Når det hele er overstået kan vi kramme og nusse, kysse og tale om, hvor dumt det hele var.
Han får helt klart ofte for lang snor, netop for at undgå, at det hele spidser til, også fordi jeg kan have vanskeligt ved at skelne imellem hvornår han gerne vil have sat grænser og hvornår han søger opmærksomhed. Om aftenen, når han skal sove, vil han helst putte helt tæt ind til mig, mens han falder i søvn ved at nusse mit hår. Er det forkert? Jeg er så forvirret, og frygter, at vores relation måske er for tæt, hans alder taget i betragtning.
Han blev født ved et voldsomt, akut kejsersnit og jeg fik efterfølgende en efterfødselsreaktion og kæmpede gennem det meste af min barsel med skyldfølelser, angst for ikke at slå til som mor osv. Heldigvis forløb det fint med lillebror, men usikkerheden dukker op i disse voldsomme konfliktsituationer.
Jeg håber, at du kan overskue mit lange brev. Det, som jeg har brug for er et par konkrete råd til, hvordan jeg tackler hhv. afhentningssituationen i børnehaven og de talrige konflikter hjemme.
Med venlig hilsen
Marlene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.