Brev:
Konflikter, tvivl og afmagt
Kære Helen
Vi har den skønneste dreng på 3 år og 3 måneder, som jeg desværre har store problemer med lige nu. Jeg er usikker på, hvordan jeg skal tackle ham, når konflikterne spidser til. Vi har desuden en lillebror på 1 år og et par måneder samt to større halvbrødre (7 og 12 år), som er hos os i deleordning (5-9).
Der er særligt to problemstillinger. Den første opstår, når jeg henter ham i børnehave. Når han ser mig, begynder han at skrige, smider sig under et bord, sparker og slår vildt omkring sig. Kalder mig dum, og vil ikke med hjem (men løber ikke væk).
Det er mit klare indtryk, at han er rigtig glad for at være i børnehaven; han leger godt og alderssvarende med de andre børn, snakker, synger og fortæller, spiser sin madpakke og sover en lille middagslur. Han vil gerne afsted om morgenen og pædagogerne mener også, at han er glad for at være der (personalet er søde og dygtige, og jeg føler stor tillid til dem).
Jeg har oftest lillebror med ned at hente, hvilket ikke gør situationen nemmere, men jeg har ikke andre muligheder. Min søns voldsomme reaktion frustrerer mig og gør mig meget ked af det, for jeg føler, at han ikke vil med hjem pga. alle de problemer, vi har derhjemme. Han har nu gået i børnehaven i knap to måneder.
Den anden problemstilling opstår så derhjemme, hvor jeg ofte er alene med drengene om eftermiddagen, indtil min mand kommer hjem til aften (Han er desuden ofte ude at rejse med sit job i ca. en uge ad gangen). Min dreng kan blive rasende, råbe og skrige, sparke og slå, og smide om sig med ting, hvis noget går ham imod.
Et eksempel: Min dreng kan pludselig komme i tanke om, at han ikke kom først op af trappen til 1. sal, hvis vi skal ovenpå for at skifte lillebror. Jeg er måske kommet op, og han smider sig så for foden af trappen og skriger, at jeg skal komme ned igen, så han kan komme først op. Og her opstår mit problem så, for jeg mener ...
... ikke, det er hensigtsmæssigt, at han skal styre mine handlinger på den måde. Omvendt ved jeg godt, at han vil blive meget ulykkelig meget længe, og fortsætte med at insistere på, at jeg skal komme ned igen, hvis jeg ikke gør det. Jeg forsøger i stedet at tale til/med ham: "Det var også træls, at du ikke kom først denne gang, men det gør nu nok næste gang." eller: "Kom nu op til os, så kan vi følges ned igen", men det beroliger ham ikke. Jeg kan ende med at sige det samme igen og igen. Skrigeriet kan stå på så længe, at jeg til sidst også råber og skriger i afmagt.
Bagefter føler jeg mig som en dårlig mor, for jeg ved godt, at det ikke er godt at afvise ham på den måde, men hvordan bør jeg reagere? Jeg har jo også en lillebror, som er meget morsyg, og som ofte også begynder at græde, særligt, hvis jeg sætter ham fra mig. Når det hele er overstået kan vi kramme og nusse, kysse og tale om, hvor dumt det hele var.
Han får helt klart ofte for lang snor, netop for at undgå, at det hele spidser til, også fordi jeg kan have vanskeligt ved at skelne imellem hvornår han gerne vil have sat grænser og hvornår han søger opmærksomhed. Om aftenen, når han skal sove, vil han helst putte helt tæt ind til mig, mens han falder i søvn ved at nusse mit hår. Er det forkert? Jeg er så forvirret, og frygter, at vores relation måske er for tæt, hans alder taget i betragtning.
Han blev født ved et voldsomt, akut kejsersnit og jeg fik efterfølgende en efterfødselsreaktion og kæmpede gennem det meste af min barsel med skyldfølelser, angst for ikke at slå til som mor osv. Heldigvis forløb det fint med lillebror, men usikkerheden dukker op i disse voldsomme konfliktsituationer.
Jeg håber, at du kan overskue mit lange brev. Det, som jeg har brug for er et par konkrete råd til, hvordan jeg tackler hhv. afhentningssituationen i børnehaven og de talrige konflikter hjemme.
Med venlig hilsen
Marlene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire