Svar: Proteiner i maden
Kære Karin
Tak for dit brev :)
Modermælk og modermælkserstatning gives til barnet er 1 år. Fra 9 måneders alderen kan gives større mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, det vil sige med 3.5% fedt og det anbefales, at man ikke giver f.eks. ymer, ylette, kvark, skyr og lignende produkter, der har et meget højt proteinindhold.
Du må godt, med den alder din datter har nu, bruge sødmælk i madlavningen, netop fordi I så kan spise den samme mad. Hun må således gerne få risengrød et par gange om måneden, hun må godt få lidt sovs osv. En hofret til børn i 7 måneders alderen kan f.eks. være "boller i karry", hvor du bruger sødmælk og måske også lidt fløde i sovsen og det er helt super. Det vil være helt naturligt, at I nu begynder at lave aftensmad, som hun naturligt får, og at I således spiser sammen og spiser samme mad.
Jeg vil anbefale at du bruger modermælk eller modermælkserstatning i den grød og mos, som du laver specielt til hende, for at hendes indtag af komælk ikke skal blive for højt. Men er det mest praktisk med sødmælk i morgengrøden, så må du godt bruge dette. Hendes indtag afhænger jo også af, hvor meget mælk hun i øvrigt får - herunder, hvor meget du ammer.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 amninger i døgnet, i 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende at skrue ned til 3 amninger i døgnet og i 10-12 måneders alderen vil de ofte passe med 2 amninger i døgnet.
Du fortæller at du ammer 3 gange i døgnet, giver hende mme i maden og at hun drikker ca 0.5 dl. sødmælk. Det lyder meget fornuftigt at bibeholde dette. Hun må godt derudover få 0.5 dl. yoghurt i frugtmosen, som du fortæller at du gerne vil give. Med hensyn til mængden af sødmælk, så anbefales det normalt, at man ikke giver mere end 0.5 dl sødmælk i en portion grød eller mos. Og når barnet bliver 9 måneder kan sødmælk "udgøre en større del af barnets indtag" ... Mere præcist er det desværre ikke.
Du behøver ikke holde dig til en skefuld kød eller fisk. Hun skal have mad som I andre spiser og naturligt sammensat, så den varieres så meget som muligt. Kød og fisk er med til at give smag, eksta bid og også protein, jern, vitaminer osv. Det ...
... vil være rigtig godt, hvis hun både får grøntsager, kød og fisk til frokost og til aftensmad.
Mit forslag til en dagsplan, til et barn på 7-8 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, vil se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, evt. med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (formiddagsmåltidet hos jer springes over, fordi hun sover så lang en lur)
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden og også gerne små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Mellemmåltid 13: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13.30-14
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver familiemaden, forskellige risretter er godt, retter med hakket kød, mild fisk og sovs. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Ammes og puttes ca 19.30
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes. Det vil være okay at de tre amninger ligger inden middagslur, aften og midt nat.
Som du kan se så indgår frugt som supplement til grød og hun tilbydes i min plan også frisk frugt i hånden, som hun selv kan gumle på. Hun må gerne få sveskemos, ingen problemer i det. Generelt er det dog en god idé også at variere hendes indtag af frugt og bær, så hun får så meget forskelligt som muligt. Også blommemos og abrikosmos kan have god effekt på maven :) Og så holdes maven naturligt også igang med grøntsagsmos, grovere grødtyper, sovs, krydderier osv. I takt med at hun får mere og mere familiemad, så vil dette naturligt også påvirke hendes mave :)
Jeg håber at ovenstående er svar på dine spørgsmål og at du hermed er hjulpet lidt videre. Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner osv. og guides igennem måned for måned, så din datter får de fødevarer hun naturligt har behov for :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











