Svar: Dagpleje barn
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Jeg synes det lyder som om din datter har en rigtig god dagplejer, hun er glad for at være der og de nyder hverdagen sammen. Din datter lyder til at trives og som udgangspunkt synes jeg derfor, det er synd at flytte hende.
Din datter har glæde af at lege med børn i forskellige aldre - og hun vil lære mest, hvis hun både leger med yngre, ældre og alderssvarende børn. I en lang periode har hun leget med børn, der var et år ældre end hende - nu er rollerne, som du skriver byttet om, og det giver hende naturligt nogle nye udfordringer.
Det betyder at hun skal lære at "gå lidt ned i niveau" og tage hensyn til de andre børn, som jo er mindre end hende - og det kan godt være sværere at lege med yngre børn, som jo naturligt ikke kan tage samme hensyn modsatte vej. På samme måde, som de børn, der nu er startet i børnehave, har skulle tage hensyn til din datter, så skal din datter nu lære at tage hensyn til de yngre ... Ikke let, men stadig vigtig læring.
Jeres datter vil stadig komme i legestue med dagplejen et par gange om ugen og her vil hun kunne møde andre børn, både alderssvarende børn, yngre børn og måske også lidt ældre børn. Så det er ikke sådan, at hun ikke har mulighed for at lege med andre - det har hun, for sådan er dagplejesystemet normalt indrettet ...
At hun har dagplejer et par timer for sig selv næsten hver dag, synes jeg lyder meget priviligeret og dagplejer skal naturligt være der for hende, lave noget sammen med hende og se hende. De to skal hygge sig sammen og din datter kan sagtens trives med dette og den ekstra ro ...
... og netop mulighed for hygge, som dagene giver.
Spørger man børnepsykologerne, hvor længe børn skal være i dagpleje eller vuggestue, så lyder anbefalingen ofte ca 4 timer dagligt. I 3-6 års alderen vil 6 timer være det optimale. For et lille barn som din datter, er det en meget stor omvæltning at skulle skilles fra mor og far. Hun gennemgår lige nu en stor psykologisk udvikling, hvor hun har brug for en tryg base, som hun kan adskille sig fra og som hun kan søge, når det er nødvendigt. I som forældre er denne base og dagplejer er denne base - og derfor er det vigtigste lige nu at hun er tryg og har det godt og at hun er glad for sin dagplejer. Og dermed dejligt at de to har tid sammen.
Jeres datter er rigtig godt igang med at finde ud af "Hvem er jeg?", "Hvordan påvirker jeg andre?", "Hvordan påvirker andre mig?" og barnet har brug for at kunne føle sig tryg, for at kunne gøre dette. Man siger at hun er igang med at udvikle sit selvbillede og netop det, at hun nu begynder at sige "nej!" eller "det er min, min, min" eller lignende, er med til at vise, at hun er igang med denne udvikling.
Hun skal stille og roligt lære, hvad det er at dele, hvad det er at tage hensyn til andre, hvad det hun gør, gør ved andre og hvordan hun påvirkes af det andre gør ved hende - det er sund og vigtig læring og det lyder som om at hun er et sted, hvor der er fin mulighed for at hun kan lære dette. Samtidig med at dagplejer også har tid til hende og kan prioritere hverdagen meget ud fra hende og hendes behov ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.






