Annonce

Annonce

Svar: Svigtende lyst til fast føde


28. september 2012

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Winnie

Tak for dit brev :)

Det kan naturligvis ikke udelukkes at din datters manglende appetit skyldes tandfrembrud, en anden mulighed kunne være at hun er ved at blive syg. Når børn er smittet med en eller anden virus, så kan de første symptomer godt være madlede og efter et par dage, finder man så ud af hvorfor ...

En tredje mulighed kunne dog være lysten til at få mere rigtig mad. Din datter har en alder nu, hvor skemaden godt kan være lidt kedelig og hvor hun har brug for nye smagsoplevelser og også lyst til at spise mere selv. Og der er masser af mulighed for at imødekomme dette netop med den alder hun har nu.

Jeg vil anbefale dig at du begynder at give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på. Start gerne hvert måltid med mad i hånden, det stimulerer hende mundmotorisk, hendes lyst til at spise udvikles og hun vil være mere parat til skemaden, som du så følger efter med.

Det er helt fint at du er begyndt at supplere hende med lidt ekstra mælk i løbet af dagen, men pas på at det ikke fjerner appetitten. Når jeg anbefaler flaske sen aften og meget tidlig morgen, så er det netop fordi det sikrer hendes behov for mælk/væske uden at påvirke hendes indtag af mad. En flaske inden formiddagsluren kan naturligt godt påvirke hendes indtag af mad til frokost ... Og hvis hun generelt sover fra kl 20-08 uden at få mælk og hun dermed skal indtage sit behov for mælk/væske i døgnets øvrige 12 timer, så vil det naturligt kunne påvirke hendes indtag af mad. Der er ikke plads nok i maven til begge dele :)

Det er bedre at hun spiser ½-¾ dl grød eller mos og også får sine flasker, end at hun spiser større mængder mælk og ikke spiser sin skemad, eller at hun spiser så store mængder skemad, at hun ikke vil indtage mælk nok .. Det er ...


Annonce

... en balance, som du skal forsøge at finde :)

Hun må få stort set alle fødevarer nu og jo mere smag og variation du kan give hende jo bedre er det. Du må gerne variere mellem den hjemmelavede og den færdiglavede mad, fordi det også giver ekstra smagsvariation og forskellig konsistens. Og om aftenen er det en rigtig god idé at du giver hende mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan med fordel give hende små bidder af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) og mos ved siden af, ligesom risretter også kan være rigtig godt nu, til at give lidt mere bid. Sovs er også en rigtig god idé,fordi det tilfører maden smag, det giver fedtstof og det gør også maden lettere at spise, hvis der er sovs - så er den ikke så tør.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan give hende kogte grøntsager i hånden f.eks. et stykke kogt blomkål eller broccoli eller du kan give hende en kartoffelbåd bag i ovnen eller måske større stykker af rodfrugter bagt i ovnen. Og ved siden af det hun så sidder og gumler på, supplerer du med lidt på en ske :)

Din datter lyder til at være i god trivelsel, hun øver sig i at kravle og bruger sig selv motorisk både når hun er vågen og når hun sover og det er helt naturligt at hun drømmer meget og sover uroligt - og derfor småklynker i søvne. Men du skal naturligvis sikre dig at hun ikke græder om natten, fordi hun har ondt. Hvis hun f.eks. har ondt i ørerne, så vil dette ofte vise sig netop under søvn, fordi det øger trykket i ørerne, når hun ligger ned. Når hun kommer på højkant, så forsvinder trykket og dermed smerterne, så puttes hun igen, sover måske en times tid og så er det galt igen. Hvis du mistænker at hun kan have ondt i ørerne, så få en ørelæge til at tjekke hende :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce