Svar: Amning og madplan mm.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 amninger dagligt og i 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende at skrue ned til 3 amninger. Hos jer ser det ud som om at din dreng allerede kan nøjes med 3 amninger og sover igennem om natten og det er naturligvis helt okay. Ud over de amninger han får skal du så sikre hans behov for væske af vand af en kop.
Det anbefales at bibeholde amning til han er 1 år - eller så længe både mor og barn har det godt med amning. Med hensyn til sødmælk, så må han godt få lidt sødmælk nu, men det er først efter 9 måneders alderen af sødmælk kan udgøre en større del af hans indtag og han bør i den alder fortsat også få modermælk eller modermælkserstatning.
Ofte vil det være passende i 7 måneders alderen at give lidt mad i hånden, som din dreng selv kan sidde og gumle på. Derudover vil det ofte være passende med lidt grovere grød og mos, der f.eks. er moset med gaffel i stedet for blender og tilsat lidt kød og fisk eller måske ris - for at give mere bid. Og i 8 måneders alderen vil det så ofte være passende med rugbrødshapsere osv. Men det kan godt være at din dreng vil være parat til at tygge mad i stykker allerede nu - det afhænger af, hvordan han i øvrigt spiser sin mad ..
Mit forslag til en dagsplan for et barn på 7 måneder vil se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost ...
... 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er familiemaden og det kan f.eks. være forskellige risretter. Giv ham gerne sovs, og også mad i hånden som en kartoffelbåd fra ovnen, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
Som du kan se indgår der fire amninger i denne plan, og de tre amninger som børn i 8-9 måneders alderen ofte trives med kan fint ligge f.eks. inden middagslur, aften og sen aften eller inden middagslur, aften og meget tidlig morgen. Sidstnævnte løsning er måske det I vil trives med hos jer ...
Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den gennemgår jeg måned for måned hvad næste skridt er, du får dagsplaner og også opskrifter til forskellige retter :)
Med hensyn til hans vægt og længde, så lyder det som om at det passer fint sammen og det lyder til at være meget gennemsnitligt for et barn på 7-8 måneder :)
Du kan i "Livets Bog" her på medlemssiderne oprette din dreng og indtaste hans vægt og længde mål fra fødslen og til nu. Så kan du se, hvordan han ligger på kurverne.
Håber ovenstående hjælper lidt videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to







