Brev:
Amning og skemad til 6 mdr.

Kære Helen.
Jeg har en dejlig og meget aktiv dreng som lige har rundet de 6 måneder (født 10. marts). Han vejer 8½ kg og er 74 cm lang, har fået de to første tænder, sætter sig over halen, kravler glad rundt og rejser sig op ved alt han kan komme til. Han har aldrig sovet mere end 35-45 min ad gangen i dagtimerne (nu 4 gange om dagen) og det er yderst sjældent jeg har kunnet få ham til at sove videre og så er det kun ved en sengeamning. Umiddelbart vågner han altid med en prut og et skrig. Han bruger desværre ikke sut
Jeg har desuden en datter på 6 og en søn på 3½ år og nummer 3 er derfor noget underlagt rytmen for de to store børn, særligt når vi skal op om morgenen og der skal afleveres i børnehave og skole og igen om eftermiddagen, når der skal hentes. Så vores dag starter ca kl. 6 for alle.
Jeg er interesseret i at amme så meget og så længe som muligt og ser først et endeligt ammestop, når han er ca 14 måneder (en morgenamning og en godnatamning). På nuværende tidspunkt bliver han ammet 8 - 10 gange i dagtiden og ca 4 gange mellem kl. 20-06. Det synes jeg virker som meget, men han bliver altid ammet før og efter en lur.
Jeg er først startet med skemad da han var 5½ måned og han får nu 2 gange om dagen, formiddag og aften (ca. kl. 17). Det er ikke fordi han har den store interesse i skemad men spiser mest (max 1 dl) når det er boghvedegrød med lidt havregryn og pæremos. Ellers er det 10-15 ...
... skeer eller helt afvisning hvis han ikke kan lide det. Kartoffelmos er slet ikke et hit og heller ikke øllebrød, selvom jeg har prøvet at tilbyde det flere gange. Han virker også mere interesseret i det vi spiser, men jeg synes han kløjs i de ristede rugbrødsbjælker.
Vores nætter har på det sidste været meget urolige, der er altid sket noget nyt for ham enten madstart, forkølelse, tand, kravlestart, endnu en tand og endnu en forkølelse. Han bliver ammet og puttet i sin tremmeseng mellem 19.30 og 20, hvor han efter lidt brokkeri falder i søvn med sin tommelfinger i munden. Han vågner så igen ca. hver 3. time, men for at min dag kan hænge sammen også for de to store, så er jeg blevet ved med at tage ham over i min seng, hvor han sjatspiser som han lyster, umiddelbart virker det primært som trøst/tryghed og ikke sult. Hvis jeg prøver at nøjes med at trøste ham (med tys-tys-lyde), bliver han hurtigt overkørt og falder først til ro, når han har fået bryst. Han kan som regel tage de 3 timer i træk om natten og bliver som oftest vækket af en prut. Han sover hurtigt videre ved amning.
Hvordan ser du en mulig dagsplan for hvornår jeg skal indføre henholdsvis et tredje og fjerde måltid, når jeg gerne vil amme mest muligt og hvordan kommer jeg bedst af med natteamningerne? Skal jeg skære mere ned for amningerne nu for at skabe plads til de 2 ske-måltider han får nu og dermed give en mere fuld mave til natten?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









