Annonce

Annonce

Svar: Frustreret 20 mdr.


18. september 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er naturligvis en stor omvæltning pludselig at mærke reaktionen fra jeres dreng og naturligt bliver du/I bekymrede. Når han går fra at være i balance, glad, smilende og virker til at stortrives, til pludselig at mangle overskud - så spekulerer I naturligvis på, hvad der er galt og hvad I kan gøre.

Der kan naturligvis sagtens ske nogle ting i vuggestuen, som han reagerer på, når han kommer hjem og han kan godt spejle sig i de andre børn og f.eks. slå, fordi han oplever andre gøre dette. Det spiller ganske givet ind, men jeg tænker dog at det hos jer højst sandsynligt også hænger sammen med den alder og udvikling, som han netop nu går igennem.

Netop i 18-20 måneders alderen vil man ofte opleve barnet mere klyngende, grædende og pjevset. Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at jeres dreng nu begynder at opleve verden større og mere farligt - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten. Det er en rigtig god idé at I sætter jer hos ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden ...


Annonce

... sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Når han slår, så skal han naturligvis have at vide at det skal han ikke gøre, men det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede ham, før det sker. Jo mere I kan undgå at det sker, jo bedre er det.

Prøv ikke at skælde for meget ud, men prøv i stedet at "nurse" ham lidt ekstra. Prøv at sætte ord på de følelser som han måske har "nååå skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Ikke stille spørgsmål, ikke have nogen krav, men "bare" vise ham medfølelse.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Børn i jeres drengs alder for anfald af fortvivlelse og det sker, fordi deres hjerne er meget umoden. Verden vil naturligt bryde sammen for ham og når det sker, så er han oprigtigt fortvivlet, så er han ikke uartig. Han er oprigtigt ked af det, han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem. Det vil ofte være en voldsom reaktion på noget, der i jeres øjne virker som en bagatel - at I f.eks. giver ham den blå kop i stedet for den røde eller at I giver ham æble, når han hellere ville have en banan ... Og han har brug for at høre at I forstår ham og at det er helt okay at han synes det hele er lidt svært lige nu. Han har brug for at høre at I forstår ham og han hører det ved at I sætter ord på " det er også dumt at ..." eller "det er også irriterende med jakken, nu skynder vi os at få den på" eller hvad det nu kan være.

Når han er frustreret og f.eks. mærker et nej, så drøner der adrenalin rundt i kroppen på ham og det virker som ild. Hvis man puster til det, så blusser det op, hvis man lader det være, så dør det stille og roligt ud. Og derfor er det vigtigt at I netop ikke puster til ilden ved at skælde ud, ignorer ham eller lignende, men derimod viser ham ro og overblik. I skal vise ham at I godt kan bevare roen, selvom han ikke kan og han vil spejle sig i det.

I kan med fordel læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" og/eller min sidste nye bog "Helens bog om gråd og trøst" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce