Brev:

Frustreret 20 mdr.

Kære Helen,

Jeg skriver til dig for første gang, fordi vi (min mand og jeg) nu er nået til et punkt hvor vi er så kede af det og ikke ved hvordan vi skal håndtere vores lille dreng.

Louis er 20 mdr gammel. Han er en meget glad og smilende dreng og har indtil nu, aldrig "lidt" af alle de ting, som andre forældre beskriver; dvs. han sover som en sten fra kl. 20-08. Han spiser som han skal og hans samvær med andre børn, os og andre mennesker har været helt vildt fantastisk.
Han er kendt i vuggestuen som drengen der altid smiler, og har meget få udsving af gråd. Når han endelig græder er han hurtigt glad igen, og har ikke behov for langt tid på skødet eller beroligende timer efter store raseriudfald. Han har altså indtil nu, været en dreng i balance.

MEN, i de sidste 3 uger er alting ændret.

Vi har en rigtig ulykkelig dreng. Han har let til tårer, pyller og frustrationsudbrud. Han er begyndt at slå andre børn når de græder, eller når de ikke vil som han vil. Han slår også ud efter os når vi siger "nej" til ham og sidste nye er at han er begyndt at slå sig selv i hovedet når vi skælder ham ud. Han giver sig selv et ordentlig dask med højre hånd og så giver han sig til at græde.

Om aftenen når vi lægger ham, er han ulykkelig og vil kun sove hvis vi sidder hos ham og aer ham på hånden eller holder ham i hånden. Han har fra helt lille, selv været i stand til at falde i søvn. Vi har aldrig brugt tid inde hos ham. Han har en uro, som han fik da han blev født, den spiller den samme melodi hver aften og så får han sin bamse og alle sine sutter til natten. Det har altid været rutine og han har været helt tilfreds og er blevet kysset, lagt og er efter 10-30 min faldet i søvn af sig selv, uden brok og gråd.

Nu er han så helt ude af den og vi har aldrig ladet ham græde sig selv i søvn, da vi fordi han altid er ved så godt mod, oftest kun græder hvis der "virkelig" er noget galt og ikke "bare" for at få opmærksomhed - selvom jeg godt ved, at det også er et behov hos ham og børn generelt. Han har sovet inde hos sig selv siden han var 5 mdr gammel og sover altid i sin egen seng og ikke inde hos os.

Som sagt er vi gået fra at have en meget let og glad dreng, til at have en dreng der ikke trodser, men er ked af det.

Han er i vuggestue hver dag fra 8.30 - 15.30/1600. Vi forsøger at hente ham så tidligt som muligt, og en gang om ugen hentes han af ...

... en veninde kl 15. og fredag har han oftest fri med sin far på en ugentlig fridag.

Han er meget fysisk aktiv og er gladest når vi er ude og lege på legeplads eller køre på scooter eller lign.
Dvs. at når vi er hjemme med ham bliver han hurtigt ked af det, han pylrer hvis der er noget han ikke selv kan (uden at give det et forsøg).

Jeg er bange for om vi tackler hans "alders-periode" forkert. Jeg vil gerne bare se lidt af min glade dejlige dreng i hverdagen, og føler at vi skal kigge længe efter ham.
Samtidig er han enormt kærlig og vil gerne kramme og kysse meget. Han er god til selv at komme og give mig et kys på kinden og lege videre, og så roser jeg ham og kysser ham igen.

Han er begyndt at tale - men kun 1 ord af gangen. Han har ca. 40 ord han kan sige nu. (vi tæller;) )

Han er vaks og i vuggestuen beskriver de ham som en dreng med musik inde i hovedet, fordi han altid danser afsted, i stedet for at gå. Han er motorisk meget dygtig og det er også en af grundene til at vi er meget ude med ham, da han elsker at bruge sin krop.

Når han leger med andre børn i gården er der intet galt, det er først når han eksempelvis leger med et par jævnaldrene tvillinger, som han har leget med siden fødslen, at det går galt.
Han slår dem og skubber osv. og det ligner ham slet ikke.
Vi har spurgt os ad i vuggestuen, og der ser de ikke en ulykkelig dreng, som vi gør hjemme. De siger at alle børnene pt er en smule "hidsige" og udnytter hver anledning til at lange ud efter hinanden - måske det smitter hjem til?

Hvordan tackler vi en frustreret 20 mdr gammel dreng, som endnu ikke kan udtrykke sine behov 100%?
Vi føler vi gør så meget for at han kan være der hvor han er gladest. Vi går ture sammen alle 3 sen eftermiddag og vi leger med tog, dyr og biler og læser bøger derhjemme.

Er det bare fordi vi har været vant til en glad dreng, at det pludselig føles så overvældende at han ikke er det lige nu?

Under alle omstændigheder vil vi så gerne hjælpe ham til en lettere hverdag og undgå alle de dumme situationer, hvor vi bliver nødt til at skælde ham ud (når han f.eks. slår en af de jævnaldrene piger i opgangen). Han får det jo fra vuggestuen, hvor de alle slår pt. og jeg forsøger at lege alene med ham hjemme men det er også hyggeligt at han ser andre børn tænker jeg.

På forhånd tak og beklager det lidt rodede brev.
Men håber du kan se den røde tråd.

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: