Annonce

Annonce

Brev:

Renlighed - hvordan kommer vi videre?


17. september 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Renlighed - hvordan kommer vi videre?

Hej Helen

Jeg skriver til dig for at få et godt råd vedrørende min datters renlighedstræning. Det bliver nok et lidt længere brev, men vi er meget i tvivl om, hvordan vi kommer bedst videre.

Lidt forhistorie: M havde allerede som helt spæd af og til ondt i maven (som zoneterapi delvis afhjalp) og flere gange frem til 1½ års alderen kortere perioder med tendens til hård mave. Vi har derfor tidligt forsøgt alle de gængse kostråd: ingen bananer, ikke for meget mælk, masser af kiwi og svesker, masser af væske osv.

I foråret 2011 (1 år og 9 mdr. gammel.) gik det dog helt i hårdknude og vi kunne kun meget vanskeligt holde gang i hendes mave. Vi forsøgte med Lactulose, men det hjalp ikke. Efter en række dårlige oplevelser fik hun ordineret Movicol Junior hos egen læge og et dagligt brev i ca. 3 mdr. satte skik på maven. Forsøg med udtrapning resulterede dog i et voldsomt tilbagefald. Og derfor har hun i hele 2012 fået et brev Movicol en gang om dagen. Her i august er vi i samråd med lægen igen begyndt nedtrapning, således at hun nu får hver 2. dag. Det går indtil videre fint, og næste skridt er at hun skal have et brev hver 3. dag.

Min teori er, at de ”dårlige oplevelser” (smertefuld afføring med hård mave) har påvirket vores datter psykisk og at det er det, der giver problemer nu. Hele foråret/sommeren har M gået uden ble i perioder herhjemme i forbindelse med skiftning, varmt i vejret og så videre. Vi har så opfordret hende til at benytte potten, der står fremme, med jævne mellemrum. Vi har set tegnefilm imens og læst oceaner af bøger. Men der er ikke kommet så meget som en dråbe i potten (hvilket vi selvfølgelig ikke gør et stort nummer ud af). Der sker heller ALDRIG uheld. Hun holder sig bare indtil vi giver hende ble på – og har faktisk også et par gange givet udtryk for, at hun ”bliver bange”, hvis der rent faktisk er en dråbe eller to på vej, mens hun sidder på potten. Det er som om, der er en mental barriere, der forhindrer hende i at ”give slip”!

På et tidspunkt fandt jeg så ud af, at straks hun fik bleen på, blev den – naturligt nok – drivvåd. Derfor begyndt vi for ca. 2 måneder siden – inspireret af nogle af dine svar til andre – at give hende ble på og derefter opfordre hende til at sidde på potten og tisse. Tissede hun i bleen, mens hun sad på potten, fik hun så et klistermærke til en lille ”tisse-bog”, vi ...


Annonce

... har investeret i. Det har fungeret fint. Og nu er hun faktisk så ”renlig” at hun herhjemme går uden ble – og så kommer og siger ”jeg skal tisse i en ble”, når hun skal tisse. Så får hun en ble på og tisser straks, hvorefter den kommer af igen. Ofte sidder hun på potten og tisser i bleen (og så er der klistermærke). Men ikke altid, somme tider vil hun ikke bruge potten. Men er der ingen ble på, kommer der fortsat ikke en dråbe i potten. Hun har tisset på potten 2 gange i det sidste år, hvor hun har siddet på den jævnligt.

Når hun skal lave stort kommer hun ikke og beder om at få ble på til det – så kommer det som regel som en ”bonus”, når hun alligevel har ble på. Det foregår dog ikke på potten. Dengang hun havde hård mave tillagde hun sig en vane med at hænge ind over bordet eller op af noget, mens hun trykker. Hun har også tidligere kæmpet for at holde afføringen tilbage i en grad så hun svedte massivt over det og kunne producere små klatter i adskillige bleer over flere timer (selvom hun ikke længere havde hård mave). Hun skal stadig helst stå og hænge ind over bordet og af og til skal vi også stadig igennem flere bleer på ret kort tid inden hun er ”færdig”.

Vi har ikke forsøgt at ændre på hendes vaner ud over stilfærdigt at forslå, at hun jo kunne sætte sig på potten, hvis hun har lyst. Det har hun ikke. Men jeg tænker, at hvis vi kunne komme skridtet videre med renlighed når det drejer sig om vandladning – så kommer det andet nok også med tiden.

Men hvordan kommer vi nu videre? Vi vil for alt i verden ikke presse hende – hun har haft nok dårlige oplevelser. Men hun er jo tydeligvis klar til det sidste skridt, når hun er helt renlig på nær ”detaljen” med at det er i en ble i stedet for på potten/toilettet, at det foregår. Og jeg har svært ved at se, hvad der skal flytte den barriere, som hun tydeligvis har. Jeg har tænkt på, om potten er forbundet med for mange nederlag, og om vi i stedet skulle købe en toilet-stige for at prøve noget nyt (vi har et børnetoilet-sæde, men det hjælper ikke). Eller er det bedst slet ikke at gøre noget?

Det skal lige siges, at i børnehaven bruger hun fast ble. Hun er lige startet i børnehaven for 1½ måned siden, og vi vil ville ikke introducere for meget på én gang. De sætter hende på toilettet, når de skifter hende, men heller ikke her kommer der noget.

Med venlig hilsen
M’s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce