Svar: Svær skolestart

---

Kære mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du prøve at vælge lidt til og fra, i forhold til, hvad du tænker din datter kan have brug for :)

Du fortæller at din datter selv siger, at hun ikke bryder sig om skolen. Hun har ikke lyst til at være der og bryder sig ikke om at nogen hele tiden bestemmer, hvad man skal ... og et eller andet sted tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at lytte til og anerkende - og måske er det tegn på at hun ikke er helt parat eller måske tegn på at hun har brug for en anden type skole, end den hun går på lige nu ...

Der er mange forskellige skoler - nogle skoler er små og med et enkelt spor, det kan være godt, hvis man trives bedst i mindre grupper og det kan gøre det mere overskueligt at være der. Andre skoler er store og med mange børn, det kan være godt, hvis man har brug for mange at spejle sig i og flere legemuligheder. Nogle skoler er offentlige, andre private. Der findes også friskoler og skoler der kører en helt speciel pædagogik - f.eks. Reggio Emilia eller Rudolf Steiner. Og jeg tænker at det hos jer kan være en god idé at se på hvad muligheder der er hvor I bor og om noget måske vil passe bedre til jeres datter ... i hvert fald lyder det ikke optimalt det I oplever lige nu.

Når det er sagt, så skriver du dog også at det med at sige farvel har været et gennemgående problem siden hun var helt lille. Og spørgsmålet er om hun måske har brug for at man arbejder med dette, hjælper hende med det.

Man skelner mellem forskellige angsttilstande hos børn og da I gennem flere år har oplevet det svært med aflevering og separation, kan det være en god idé at drøfte med en psykolog, om der måske er tale om en angsttilstand hos jeres datter, hvilken og hvordan hun så hjælpes bedst muligt videre på vej.

Af angsttilstande hos børn taler man om:

- Separationsangst, angsten for om du forsvinder "er du her også i morgen?", angsten for at være alene, angsten for at miste. Barnet kan blive dybt ulykkelig, hvis det er adskilt fra f.eks. sine forældre. Det kan have en overdreven bekymring for at der skal ske mor eller far noget eller det kan have en bekymring for at der skal ske barnet selv noget, som gør at det skal adskilles fra f.eks. mor og far.

Alle børn vil naturligt i løbet af deres liv og den udvikling de går igennem, have perioder, hvor de har separationsangst. Det hører med til en sund tilknytning at barnet også skal slippe sine forældre i perioder og at dette kan være svært. Derfor skal der være tale om vedvarende og overdrevne symptomer, før man kan tale om en behandlingskrævende separationsangst.

- Generealiseret angst, "men mor, hvad nu hvis ...?". Her er der tale om en overdreven bekymring eller angst for kommende hændelser eller en overdreven bekymring for en tidligere adfærd. Når barnet har sin bekymring, vil barnet ofte også have fysiske symptomer - ondt i maven, ondt i hovedet og barnet kan virke stresset. Nogle opfatter disse børn "perfektionisktiske" - hvis alt ikke er perfekt, så bliver de angst.

Nogle børn vil sammen med deres "generaliserede angst" få det man kaler for undgåelsesadfærd. Symptomerne på generaliseret angst er tanker (bekymringer) og følelser (fysiske) mere end det er adfærd. Men barnet kan godt få undgåelsesadfærd sammen med den generaliserede angst - "jeg vil ikke derhen ..!" hvor barnet på grund af sin angst, forsøger at slippe for at tage i f.eks. børnehave eller i skole. Det handler sjældent om at der er problemer med institutionen, men mere om at den stress-følelse der opstår i barnet, når barnet skal skifte mellem at være hjemme og skulle af sted, er svær. Det er svært fordi barnet føler at det kræver en eller anden ...

---

---

... form for "præstation" at skulle skifte situation og da børn med generaliseret angst ofte gerne vil gøre alt så perfekt og korrekt som muligt, så bliver de angste for det der nu skal ske.

- Obsessiv Compulsive Disorder - OCD - tvangshandlinger og tvangstanker, er også en angsttilstand. Det rammer normalt lidt ældre børn end jeres datter, men det er stadig vigtigt at være opmærksom på. Tvangstanker kan f.eks. være ting barnet forestiller sig, ting som gør barnet bange og urolig og de tanker barnet har, vender tilbage igen og igen. Tvangshandlinger er når barnet er nødt til at gøre en bestemt handling, som reaktion på en tvangstanke.

Her er det vigtigt at sige, at normalt vil børn i perioder tænke meget over forskellige ting og de store spørgsmål i livet som "Hvad sker der, når man dør?", "Hvor kommer vi fra?" osv. er helt normale og de kan i perioder fylde rigtig meget uden at barnet har tvangstanker. Det er på samme måde normalt, at børn i perioder har tvangshandlinger, hvor man f.eks. ikke må træde på stregerne mellem fliserne eller hvor man skal gøre ting i en bestemt rækkefølge.

- Socialfobi - overdreven generthed og angst for at være sammen med andre, angst for hvad andre vil tænke om en. Man føler sig forkert, er bange for at man vil blive afvist og føler at andre mennesker tænker at man er svag, nervøs, ser mærkelig eller forkert ud, siger forkerte ting ...

Det er normalt at børn kan være tilbageholdende i nye situationer, at de lige skal se tingene an, at de har brug for at studere lidt på afstand. Man kan sagtens være genert og føle sig dårligt tilpas i en ny situation, men stille og roligt vil denne generthed aftage og man slapper af og nyder det der sker omkring en.

---

---

Hvis et barn har socialfobi, så vil barnet ofte være anspændt i time- nogle gange dagvis op til en situation som barnet frygter. Og når barnet er sammen med andre, så vil barnet være ude af stand til at gøre det de andre børn gør. Generte børn er grundlæggene i stand til at leve et normalt liv - børn med social fobi vil få sværere og sværere ved at være som andre - og teenagere med socialfobi vil ofte have det rigtig svært. De vil være meget begrænsede i deres venskaber, de vil have meget svært ved at tage kontakt til andre og vil ofte melde afbud til fødselsdage, fester osv.

- Enkel-fobier, ligner socialforbi meget, bortset fra at der her ikke er tale om sociale situationer eller præstationssituationer - men derimod om angst for en bestemt ting eller situation. Barnet vil ofte undgå den bestemte ting eller situation og udsættes barnet for møde med det frygtede sted eller den frygtede ting, kan det udløse ekstrem angst hos barnet. Barnet vil ofte give udtryk for "mor, jeg er bange".

Igen gælder at børn naturligt i deres udvikling, vil have perioder, hvor de er bange for forskellige ting eller forskellige situationer.

De symptomer du beskriver hos din datter kan naturligvis godt hænge sammen med at hun er født for tidligt og har det svært med bestemte situationer og det kan godt være at de udfordringer I har, vil være betydeligt mindre, hvis I kan finde et skoletilbud, der vil passe bedre til hende - eller at hun om et år vil være mere parat. Det kan dog også være at hun har brug for ekstra støtte og hjælp for at komme igennem det og jeg tænker at under alle omstændigheder vil det være rigtig godt at kontakte en børnepsykolog i kommunen og tale med vedkommende. Der er tilknyttet en psykolog til skolen din datter går på og du kan altid kontakte kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og tale med dem om hvordan I skal forholde jer.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og sender dig et stort knus.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---