Brev:

Svær skolestart

Kære Helen.

Tak for dit søde svar på mit sidste brev. Det trøstede.

Vi har været igennem en rigtig udfordrende tid med min datter: Flytning, nye venner, start på ét fritidshjem, skift til et andet fritidshjem og skolestart.
Puha.
Vi valgte at skifte fritidshjem. Det var alt for svært at få en god dialog om min datters behov og trivsel, men nu har vi heldigvis fundet et supergodt sted at være, og hun er også blevet glad for det.

Men udfordringen med at sige farvel følger os.
Jeg afleverer hende hver morgen på skolen, vi kommer 5 - 10 min i 8, og jeg har aftalt med lærerne, at det er ok hun skal holde en voksen i hånden, når jeg går. Det er blevet sværere og sværere at komme afsted, jeg skal nærmest vriste hende løs og de voksne skal holde hende for at jeg kan komme ud af døren. I morges lykkedes det hende at suse efter mig, og vi havde en kæmpe grædescene i skolegården. Læreren var supersød og kom ud og hentede hende, men det lykkedes ikke at sige farvel på en god måde.

Om skolen siger hun, at hun ikke kan lide at være der. Hun siger også, at hun hader det. Når jeg spørger mere ind til det ...

... siger hun, at hun synes det er træls at der hele tiden er nogen der bestemmer hvad man skal. Og det er selvfølgelig også surt:-) Samtidig kommer hun stolt hjem og synger de sange, de lærer derovre, og hun er vellidt af sine kammerater, som meget gerne vil lege med hende, også efter skole.
Ifølge lærerne har hun det fint derovre i løbet af dagen.

Jeg spekulerer selvfølgelig på, om hun er skoleparat, samtidig med at jeg har meget svært ved at forestille mig hende i en børnehave. Og jeg tror hun er kvik nok til at lære det, man skal kunne i 0. klasse.

Efter 6 år med dårlige afleveringer er jeg faktisk ved at være lidt slidt. Hvad pokker kan jeg gøre for at det bliver bedre? Jeg kan efterhånden mærke, at jeg begynder at blive irriteret på hende, fordi hun er så stor. Og samtidig synes jeg det er rigtig synd at det er så svært for hende at sige farvel, og jeg tænker, at hun med sin baggrund har en ekstra sårbarhed, som jeg skal tage hensyn til.

Hvad tænker du? Kan jeg gøre noget for at vende det? Og hvor meget kan man egentlig forvente at lærerne kan yde i 0. klasse?

God weekend!

Med venlig hilsen
moren

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: