Svar: Drikker han nok?
Kære Hannah
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt at din drengs mælkeindtag bør ligge mellem 350-500ml i døgnet. Sundhedsstyrelsen skriver: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til det anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Jeg synes dog ikke du skal introducere ham for en flaske nu. Ikke med den alder han har. Og da han selv har sagt fra overfor brystet, så er det fint at følge dette og anerkende at han nu er parat dertil. Det vil være rigtig godt at du giver ham mælk at drikke morgen og aften og derudover giver ham en portion yoghurt eller lignende. Derudover vil han naturligvis stadig skulle have mælk i sin grød, ligesom du kan hælde lidt ekstra mælk på f.eks. morgengrøden og han kan også spise ost, sovs osv. Det tæller alt sammen med og på den måde burde han kunne blive dækket ind.
Det er naturligt at hans bleer ikke er ligeså våde og at hans indtag af væske bliver sat lidt ned, nu hvor han ikke får hverken bryst eller flaske. Men du må et eller andet sted tro på at han drikker, når han er ...
... tørstig. Du skal tilbyde ham væske til alle måltider og også som tørstslukker ind imellem og så må han tage det, han har behov for. Han burde have en naturlig evne til at regulere sit behov, hvis du sørger for at tilbyde :)
Så længe han tisser og urinen er klar, så får han væske. Hvis han begynder at småklynke, virke irritabel, uoplagt osv. kan det være tegn på at han har brug for væske og hvis han tisser sparsomt eller urinen er koncentreret, så skal du også være opmærksom.
Hans væskebehov vil ligge mellem 100-150ml pr kg i døgnet ... :)
Prøv med en kop med to hanke, som han selv kan holde. Prøv med en kildevandsflaske, med og uden tut, som nogle børn synes er sjove. Prøv også gerne med et sugerør - til at lære det kan det være en idé med en lille brikjuice, hvor du kan klemme lidt, så saften kommer op og han kan smage det og derfra finder ud af at suge ... :)
Med hensyn til ammestop og at det er "sværere for mor" så er der rigtig mange, som har det sådan - du er bestemt ikke alene. Det er mærkeligt når amningen stopper og den periode er forbi og det kan godt tage lidt tid at vænne sig til det. Men husk at brystet og mor er to forskellige ting og du er der jo stadig for ham, fuldstændig som du har været det før. Det er ikke dig, han siger nej til, det er amningen :)
Fortsat held og lykke og knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.