Svar: Tuderi og hysterianfald 5 år

---

Kære Mor til 4

Der er flere ting i det, men jeg vil her komme med et bud på nogle af mine tanker.

Det er altid svært at være den ældste i en familie. Både fordi man skal finde sig i at de mindre søskende tager tid og optager ens forældre og samtidg er man som den ældste jo også forældrenes 'prøveklud'. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der ofte mange ting, som man tager mere roligt ved næste barn/børn, da man jo har prøvet det før med den ældste.

Noget andet er at der ikke er langt aldersmæssigt imellem jeres to drenge. Hvis den yngste er en 'kraftkarl' i forhold til sin storebror, kan de i nogen situationer godt virke jævnbyrdige. Her er det meget vigtigt at I er opmærksomme på at der er en aldersforskel og at der er nogle ting, som man kan netop fordi man er ældst. Det er vigtigt at i tydeligt fortælle jeres ældste hvor meget han betyder for jer og hvor glade I er for netop ham og inddrager ham, så meget som muligt.

Det er altid en vanskelig sammensætning, når storebror er mere følsom og stille end lillebror. Nogle gange kan den lille tyranisere ud over alle grænser og den store kan ikke sige fra. Når forældrene så griber ind, så beskytter storebror alligevel den lille og synes det er synd.

Prøv at overveje hvilken rolle jeres ældste har i forhold til sine mindre søskende. Er han omsorgsfuld fordi det er hans natur eller fordi han ved at det forventes af ham? Uanset hvad kan det dog godt være en belastning altid at skulle være den søde, hensynsfulde og fornuftige, bare fordi man er den 'store'. Det kan være nødvendigt at blande sig og også rette på den lille.

I situationer som du beskriver, hvor lillebror er igang med noget og den ældste overtager dette, begynder at tude og derved får sin vilje, kan det nogen gange være en god idé ikke at blande sig, men lade børnene selv finde ud af det. Denyngste vil ...

---

---

... ofte selv se op til sin storebror og vil derfor gerne dele sit legetøj og lukke den store ind i legen. Det hører med til søskendes leg. Den ældste har derimod behov for at have sine ting i fred og at døren til værelset holdes lukket og så er det kun når den store giver 'tilladelse' at der må leges med hans ting.

Det er en svær balance. Det er jo heller ikke økonomisk muligt at købe to af al ting og noget må som et nødvendigt onde gå i arv fra ældst til yngst, hvilket kan være svært at acceptere for den ældste. Derfor må man overveje, hvad man må købe flere ting af, så hvert barn har sit eget legetøj og hvad der kan gå i arv uden de store kvaler.

Med hensyn til skolestart, så er det vigtigt at vurdere dette ud fra det enkelte barn og ikke tage hensyn til om der er en eller to klasser imellem ens børn. Forældre til tvillinger kan stå i det samme dilemma, hvor den ene er parat til at starte skole, men den anden bør vente et år,- skal man så skille sine tvillinger her?

---

---

I vurderingen af skoleparathed er det altid altid en god idé at rådføre sig med pædagogerne i institutionen. Hvis din søn er derhjemme er det naturligvis svært. Måske kan du få en idé om hvad det drjer sig om ved at læse bogen: '100 gode råd om skolestart' af Benedikte Hertel, Aschehoug forlag.

Når han bliver vred og ked af det, så prøv at møde ham ved at få ham til at sætte ord på sine følelser. Mød ham også ved at du sætter ord på hans følelser 'Hvad er det, der gør dig så vred lige nu?' Det giver ham både muligheden for at forklare sig, så I kan snakke om det, men det giver ham også muligheden for at rette dig 'jeg er ikke vred, men...'.

Undgå at bruge vendiger som 'jeg kan godt forstå at du er vred, MEN....' som et eller andet sted fortæller ham at det er forkert at føle som han gør.

Fortsat held og lykke med ham. Håber du kan bruge mine tanker:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---