Brev:

Tuderi og hysterianfald 5 år

Kære Helen

Jeg har en dreng på snart 5 år, der er i en periode, hvor han tager alting utroligt nært. Ved det mindste nej eller den mindste ting der går ham på, begynder han at tude/pjevse og står og småhopper/stamper i gulvet, mens han bliver sværere og sværere at komme i kontakt med og forklare situationen. Nogle gange løber han sin vej og kan også finde på at slå let ud efter mig.

Han er storebror til 3 mindre søskende og har det således ikke altid lige let. Han virker dog til at være glad for sine søskende og specielt lillebroren på 3 år, som han går i børnehave med (på samme stue) har han et fint forhold til. De leger meget sammen, men ofte forsøger den store at franarre den lille ting og vil også meget gerne overtage det vores lillebror nu leger med. Det er som om han ikke er så initiativrig som lillebroren.

Først gør lillebror modstand, men så er det han begynder på sit tuderi og efter noget tid gir lillebror op og siger på en trøstende måde til ham, at han gerne må låne/prøve det han nu lige var igang med. Hvis vi er i nærheden prøver vi at sige til lillebror at han ikke skal give det til ham og giver det tilbage til lillebror igen. Så bliver storebror sur og det kører lidt i ring.

Mit problem er ikke, at vi har de episoder, men mere hvordan vi får vendt vores dreng af med at reagere på den måde. Jeg tænker nærmere over, hvordan han får det når han skal starte i skolen. Der skal jo ikke meget afvigelse til før man kan være offer for mobberi og "tudere" er vel et oplagt emne.

Jeg er klar over at vi alle reagerer ...

... forskelligt, og føler lidt at han nok er klar over at han på denne måde kan få trumfet nogle ting igennem (specielt overfor lillebror). Jeg har forsøgt at tale med ham om, at man ikke bare kan give sig til at tude, hver gang verden går en lidt imod. Jeg prøver at gengive for ham hvordan han gør, og han kan godt se det fjollede i det, ser det ud til fra hans ansigtsudtryk, vi snakker om at han godt kan blive ked af det eller sur på en anden måde uden han straks skal give sig til at tude/pjevse. Men næste gang der er problemer er vi tilbage i samme udgangspunkt.

Han er ellers en rigtig dygtig dreng, han er meget konkurrenceminded og kan absolut ikke tåle at tabe (vi lader ham ikke vinde). Han gir sig ikke i lag med noget før han er fuldstændig sikker på at han kan finde ud af det. Han er blevet meget hjælpsom overfor sine to søstre på 1 1/2 år og giver dem kæmpeknus når vi henter dem. Det virker ikke til at der er jalousi på nogen måde. Jeg har gået hjemme de sidste 2 år og har haft mulighed for at have børnene på tomandshånd ofte og foretaget mig individuelle ting med dem.

Jeg har overvejet om han eventuelt skal starte i skole et år senere, hans evner er helt klart i orden, mine bekymringer går på det sociale. Men eftersom der kun er 1 1/2 år mellem ham og lillebror vil jeg nødig have der kun er en klasse mellem dem.

Så hvordan hjælper jeg ham til at kontrollere sine vredesudbrud og springe over alle tuderierne. Jeg vil så gerne hjælpe ham til at blive klar til skolen næste år og lette hverdagen for os alle herhjemme.

Mor til 4

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Viden om børn: