Annonce

Annonce

Brev:

Dårlig nattesøvn


5. september 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Dårlig nattesøvn

Kære Helen,

Vi har nætter som bare slet ikke duer! Øv øv øv...

Jeg skal prøve at beskrive det så godt som jeg nu kan.
Vores dejlige lille pige er nu blevet 9,5 mdr. Hun er en skøn pige, med et helt fantastisk glimt i øjet, fræk! Som min søster siger: Hun er en I bliver kaldt til ekstra forældresamtaler med i skolen. En pige fyldt med spilopper! Og det er bare dejligt!
Hun er normalt så glad, meget fysisk aktiv. Hun "kravler", godt nok på sin helt egen mærkværdige måde. Hun rejser sig op så snart hun kan få fat på noget at holde fast i, og er så småt også begyndt at slippe.
Hun har en dejlig appetit, og spiser nærmest alt hvad hun kan få fingrene i.
Alt i alt en skøn pige!

Men men men, nætterne fungerer bare slet ikke. Hun vågner mange gange hver nat fra hun bliver lagt kl 19.45 til hun vågner næste morgen omkring kl 6.30. Hun kan sagtens vågne 6-7 gange. Det er okay at hun vågner hvis man da bare kunne give hende sutten, og hun sov videre, men det kan vi ikke.

De første tre måneder var hun meget ked af det om aftenen. Hun døjede meget med luft i maven efter amning. Selvom vi fik hende bøvset godt af, var det, og er det stensikkert at hun vågner igen med en bøvs. Jeg holder utrolig meget af at amme, og vil hjertens gerne fortsætte, men jeg er ked af hvsi det giver hende en urolig nattesøvn. Hun har været meget afhængig af at komme op i armene om natten og blive vugget i søvn igen. Jeg har bare så svært ved at lægge hende fra mig igen. Så vågner hun næsten altid.

Vi har taget hende ind i soveværelset, for at gøre hende mere tryg. Hende og jeg ligger klods op og ned ad hinanden, så jeg er altid lige ved siden af hende.
Jeg har forsøgt med håndspålæggelse, og sagt shh shh lille skat mange mange ...


Annonce

... gange... Men hun skriger bare, sparker og er bare så ulykkelig. Jeg synes det er eskaleret det sidste stykke tid. Jeg har lidt fornemmelsen af, at hun vågner op og og ikke kan finde tilbage i søvnen igen. Jeg forsøger altid først at give hende sutten, og hvis hun ikke vil det, så tager jeg hende op i amene. Men på det sidste accepterer hun ikke det. Så går hun helt i flitsbue. Så prøver jeg at lægge hende fra mig igen, men så skriger og sparker hun som besat. Jeg forsøger virkelig at holde roen, men det er bare så svært nat efter nat når hun er været ked af det i 1½-2 timer og klokken er 3.00, og man gør alt hvad man kan.

Hun er startet i dagpleje for 4 uger siden. Har de sidste 14 dage haft dårlig mave, tredagesfeber, fået ny tand og nu forkølet! hmm... Der er bestemt ikke noget at sige til at der er meget for sådan en lille størrelse.

Hun reagerer meget på at være i større forsamlinger, og har virkelig reageret på dagplejen. Hun har virkelig separationsangst, jeg synes jeg gør hvad jeg kan. Vi har meget stille eftermiddage, jeg tager hende med rundt i huset, så jeg ikke efterlader hende. Jeg bærer hende i bæresele, hvilket hun i den grad nyder og falder til ro ved.
Jeg har kort læst om high needs baby. Ved ikke om hun falder i den kategori.

Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Stoppe med at amme?
Flytte hende til eget værelse, og have en madras ved siden af hende?
Lade far tage over?

Det betyder uendelig meget for mig at mine børn føler sig trygge, og det er jeg bare så bange for at hun ikke gør. Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har tid i næste uge ved ørelægerne for at få tjekket om der er noget med ørerne, men jeg tror det simpelthen ikke.

Kærlig hilsen
en træt træt mor...

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce