Svar: Opstart på grød - hvor hurtigt?
Kære Noahs mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at I oplever at Noah er glad for skemaden - at han virker parat til at spise med en ske og at hans mave også kan kapere det. Derfor tænker jeg, at I godt må prøve at give ham to gange dagligt - f.eks. grød til frokost og mos til aften.
Jeg vil dog anbefale at I holder mængden nede, så han ikke får mere end ½ dl to gange dagligt. Det er bedre at gøre det på denne måde, fordi det så stadig levner plads til mælken og det er vigtigt at hans indtag af skemad ikke påvirker hans indtag af mælk. Han må altså ikke spise så store mængder skemad, at han nedsætter sit mælkeindtag - det er især vigtigt fordi han generelt ikke drikker ret meget mælk og det handler ikke kun om at dække hans behov for mælk og de næringsstoffer, der netop er i mælken, det handler også om at sikre ham væske nok.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre, får evt en lille flaske at vågne på.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ½ dl. grød, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Flaske er ofte stadig nødvendigt i denne alder.
Det vil være rigtig godt ikke at presse ham unødigt hurtigt i ...
... gang med skemaden, for det kan nogle gange gøre at han så omkring 6 måneders alderen kører lidt træt i det og derfor begynder at lukke munden og afvise skemaden og det er problematisk fordi han netop i den alder har brug for at få andet end mælk ... Så I skal prøve at finde balancen mellem at give ham skemaden, som han viser behov for og stadig give det tid og holde lidt igen, så han ikke pludselig får for meget.
Jeg har sat tidspunkter på denne plan, for at give jer en idé om, hvordan en dag kan skrues sammen. Du skriver at det er svært at finde ud af hvornår han skal sove og hvornår han skal spise, fordi han ofte først siger til, når det er for sent. Og jeg tænker at tidspunkterne på planen måske kan hjælpe dig lidt.
Nogle børn sender tydelige signaler og man er ikke i tvivl, men andre børn er rigtigt svære at aflæse. De følger rigtig meget med i hvad der sker omkring dem og virker oplagte og til at være i hopla og pludselig bliver det hele bare for meget og så kan de slet ikke koncentrere sig om hverken mad eller søvn. Og det lyder lidt som om at I måske har en sådan dreng .. :) Det kan derfor være en god idé at du nogle gange kikker lidt på klokken og ikke på man, men simpelthen putter ham, når han f.eks. har været vågen i 2.5 time fordi det så er sovetid - også selvom han måske ikke virker til helt at være parat der ... :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








