Svar: Vred på mor
Kære søde du
Det er som du skriver meget naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre mere end den anden og da far de sidste måneder har været den, der har haft barsel og derfor tilbragt mest tid med lillepigen, så er det naturligt at det lige nu er ham hun søger ...
Der er dog lidt tanker, som jeg gerne vil dele med dig og så kan du prøve at overveje om noget af dette måske gælder jer :)
Det har noget at sige, hvordan I hver især reagerer og har reageret. Det er for det første vigtigt at far viser og signalerer med både ord og kropsprog at mor er ligeså god som han er. Det er vigtigt at han ikke bare tager over, når lillepigen foretrækker ham, men nogle gange også opfordrer til at mor kan ligeså godt som han. Det kan f.eks. være når I sidder ved bordet og hun tydeligt vli have at far giver hende mad, men afvise, hvis mor gør det - så kan det være rigtig godt at I er der sammen og at far så siger direkte "mor giver dig mad, jeg er lige her" eller lignende, så han på den måde bakker op om at du sagtens kan.
Det har betydning, hvordan du reagerer, når du bliver afvist. Hvis du trækker dig, bliver ked af det, så får din datter jo en reaktion, som hun naturligt også har lyst til at udforske mere og derfor kan hun finde på at afvise dig igen og igen, for at se og lære, hvad det gør ved dig ... Ikke for at være ond eller fordi hun gør det bevidst, det handler bare om, at hun forsøger at finde ud af hvordan verden hænger sammen, hvordan verden fungerer og derfor prøver hun forskellige ting af. Det er det samme hun f.eks. gør, hvis hun banker skeen i bordet, piller i potteplanten eller skubber maden ud over bordkanten, - ja så undersøger hun også jeres reaktioner. Når hun afviser dig, så gør hun det også for at lære hvad det hun gør, gør ved andre og hvordan hun med sine handlinger påvirker andre.
Det kan være en rigtig god idé at du og jeres datter laver nogle ting sammen alene, hvor far ikke deltager og det vil være rigtig godt, hvis I kunne lave noget, som ikke indbefatter hårvask eller lignende, som hun ikke bryder sig om. Det er vigtigt at I gør noget sammen, som er en "mor-datter-ting" og gerne noget, hvor I også skal have lidt fysisk kontakt og nærhed. Det kunne f.eks. være at gå til svømning, hvor I vil være tæt sammen - men naturligvis ikke hvis det kommer til at foregå med skrig og skrål ...
... ...
De større ting som f.eks. putning kan det være en god idé at lade far tage sig af, hvis det betyder at jeres datter falder trygt og roligt i søvn og det hele forløber uden gråd og kamp. Men det vil være rigtig godt, hvis du kunne være den der deltager i alle forberedelserne til putningen, for jo mere du er med i alt det der foregår inden, jo bedre vil du naturligt også kunne putte hende :)
Det vil også være rigtig godt at lege lidt med hende, hvor hun skiftevis kommer fra den ene til den anden og når du f.eks. har hende i din favn og far kommer forbi og hun gør tegn til at ville over til ham, så kan du godt "drille" hende lidt og gøre som om at du afleverer hende - men så trækker hende tilbage igen - ligesom far kan prøve at tage imod hende og alligevel ikke ville ... Eller modsat, at far står med hende og gør som om at han vil aflevere hende til dig og så alligevel ikke. Det hele må gerne ende med at du og din datter griner lidt, at du kilder hende og hun mærker din nærhed og din fysiske kontakt.
Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du kunne tumle lidt med hende, så hun netop fysisk mærker dig og mærker at du rigtig gerne vil hende - netop også for at hun ikke lærer at når hun opfører sig sådan, så trækker du dig, fordi du bliver ked af det. Og på samme måde skal du naturligvis også overveje, hvordan du reagerer, hvis hun slår ud efter dig eller skubber dig væk.
I første omgang skal du vurdere om det er slag eller om det snarere handler om at hun motorisk endnu ikke rigtig har lært at kærtegne, så det der er ment venligt kommer til at virke som slag ... Men nogle gange kan det være en god idé at reagere med f.eks. at kilde hende, så hun ikke oplever at du trækker dig.
Dete er også vigtigt at I forældre kysser, krammer, knuser osv. så hun ser at I holder af hinanden og på den måde stille og roligt lærer at I vil hinanden og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden :) Hun er stadig så lille at hendes handlinger ikke er bevidste på den måde at hun kan tænke udspekuleret - hun er rigtig godt igang med at lære og udvikle sig - men en del af den læring skal naturligvis være at mor og far er lige gode. I kan noget forskellige og hun kan bruge jer til noget forskelligt, men hun har brug for jer begge og sammen fremstår I som en enhed ... :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








