Svar: At falde i søvn om aftenen
Kære Storbymor
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover. Børn sover når de er trætte og har brug for at sove, og de vågner naturligt, når de er udhvilede og ikke har brug for at sove mere. Det er overordnet set sådan det er og sådan det bør være.
Når det er sagt, så er der naturligvis undtagelser og en af disse handler om børn, der skal have hjælp til at få reguleret deres rytme lidt mere hensigtsmæssigt. Det der er problemet her er, at det ikke behøver være jeres drengs behov at få ændret rytme. Han kan i princippet stortrives med at komme i seng kl 22, vågne af sig selv om morgenen og sove to timer til middag. Det er en rytme, som fungerer rigtig godt for ham - han har det godt sådan. Men I forældre trives ikke med det. I vil gerne at han går tidligere i seng og sover mindre om dagen ... Og hvis behov skal man så dække? Et eller andet sted tænker jeg, at det måske handler om at finde en balance - en mellemvej.
Et barn på jeres drengs alder vil gennemsnitligt have brug for 12 ½ times søvn i døgnet. Det betyder at hvis hans sengetid f.eks. kunne være kl 20.30-21 og han kunne sove til kl 7, så kunne han sove sine to timer til middag. Det kunne også være at han godt kunne trives med en rytme, hvor han puttes allerede kl 20-20.30, sover til kl 7 og så kun sover 1.5 time til middag - men det er ikke sikkert. Det kan nemlig godt være at I hos jer har en lille ugle ...
Det er sådan at børn, ligesom os voksne kan være A- eller B-mennesker, hos børn kalder vi det ugler og lærker :)
Uglerne (B menneskerne): Kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der leger de, der arbejder de bedst.
Lærker (A menneskerne): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres dreng er højst sandsynligt en lille ugle. Hans bedste tid på dagen er om aftenen og han har naturligt rigtig svært ved at stå op om morgenen. Morgenen er bare ikke dagens bedste tidspunkt, alt går i langsomt tempo og han vil naturligt ofte være sur og tvær. Og derfor er løsningen ikke at vække ham tidligere og tidligere dag for dag, men et fast stå op tidspunkt er vigtigt - det forklarer jeg senere.
Når man har et barn med en sen søvnfase og man gerne vil have vendt lidt rundt på det, så barnet går lidt tidligere i seng og står lidt tidligere op, så er det rigtig vigtigt at anerkende at han om aftenen faktisk er mest frisk og derfor er det enormt frustrerende at skulle ligge i sin seng. Det kender I også fra jer selv, det er super frustrerende, at ligge i sin seng og ikke kunne sove.
De ...
... fleste børn protesterer derfor voldsomt, hvis man putter dem allerede kl 20, fordi de der ikke er parate til at sove og det gør ofte at putningen trækker i langdrag og frustrerer både barn og forældre. Man er nødt til at se på hele dagens rytme og således forsøge at skabe en rytme, som fungerer for både barn, forældre og den hverdag vi alle skal have til at fungere.
Der kan ske det at når barnet går sent i seng, så bliver alle dagens tidspunkter rykket. Middagsluren kommer også til at ligge sent og i weekenden nyder alle ofte at kunne sove ½ time længere om morgenen ... Hvis man vil ændre på den sene søvncyklus, så er man nødt til at stå op til den tid, som man ønsker dagen starter på uanset om det er hverdag eller weekend. At starte dagen tidligt er således en del af løsningen, men ikke hele løsningen.
Man skal også holde fast i spisetider i løbet af dagen og jeres dreng skal være aktiv, han skal sove middagslur osv. i en rytme, som passer til vuggestuen. Og så skal man putte ham sent om aftenen - faktisk først putte ham til det tidspunkt, hvor han er træt og parat til at sove.
Og det man så gør er at putte ham 15 minutter tidligere dag for dag om aftenen. Forsat op til samme tid om morgen, samme rytme dagen igennem, men puttes sent og dog tidligere og tidligere aften efter aften. Det vil sige at hvis han lige nu puttes kl 22 og falder i søvn hurtigt, trygt og fint her, så holder I fast i dette puttetidspunkt i nogle dage, samme putteritual osv. Og så begynder I at putte ham kl 21.45, derefter 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil I rammer et puttetidspunkt, som kan passe både ham og jer, som passer til en rytme, der kan fungerer for alle.
Og samtidig med at I gør dette, så skal I altså holde fast i samme stå op tidspunkt og ja - lige netop her, må I så godt vække ham af middagsluren, men forståeet på den måde at han stadig skal sove det han udregnet har behov for. Det vil sige at hvis I har besluttet at en rytme med nattesøvn fra kl 21 til 07 vil være passende og to timers middagslur er godt - så må I godt vække ham efter de to timer, så han ikke begynder at forlænge sin middagslur unødigt. Og det er her også et spørgsmål om ofte at fjerne lidt af middagsluren af gangen - altså ikke pludselig skære middagsluren ned med en time.
Det vil naturligvis gøre at han i en periode vil være ekstra træt og komme lidt i søvnunderskud om aftenen, men det er okay, så længe han stadig får lov til at få sin middagslur og det afbræk midt på dagen. Og stille og roligt vil natten søvnen naturligt så blive lidt længere, han vil kunne puttes lidt tidligere og på den måde vil afkortning af middagsluren ofte også ske helt naturligt af sig selv ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej - og vil til sidst lige sige at det her med at ændre søvnrytme, er meget svært og det kræver stor tålmodighed, tid og overskud. Det kan sagtens tage op til 5 uger at ændre rytme ...
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.











