Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 9 mdr. vil ikke sove om dagen og vågner med et skrig om natten


15. august 2004

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Linda

Jeg synes ofte jeg hører at børn der ellers har sovet godt pludselig får svært ved at sove i 9 mdr´s alderen. Det hænger sandsynligvis sammen med at barnet i den alder er i det der hedder 'seperationsfasen'. Det bliver meget vigtigt for barnet at vide at forældrene er der, også når de ikke kan ses, og barnet har et stort behov for tryghed.

Samtidig synes verden større og barnet oplever meget mere end tidligere. Når man drømmer er det bearbejdelse af dagens oplevelser og børn i 9-10 mdr´s alderen drømmer meget.

Det er vigtigt i dagtimerne at lade ham bruge sig selv så meget at han bliver fysisk træt. Lad ham komme ud og mærke vejr og vind, giv ham gyngeture, svømmeture (hvis I har mulighed for det, hvor I bor), lad ham undersøge og røre og sæt ikke for mange grænser. Indret skab/skuffer med ting som kan undersøges og tåle at blive smidt på gulvet et par gange. Et sted hvor det er tilladt at rode og tømme igen og igen. Lad ham udforske og opleve, det er med til at give træthed.

Lad ham bevæge sig til musik. Køb evt. en lille båndoptager, hvor du også kan hjælpe ham med at optage sine egne lyde og se hans overraskelse, når han hører sig selv. Balloner kan også være spændende, men du kan risikere at han bliver bange, hvis de springer.

Til de rolige stunder kan det være en god idé at lave en fotobog, med billeder af hele familien, inkl. ham selv, familiens hund, bilen, bedsteforældre, ting fra hans hverdag osv. Alt sammen noget I kan snakke om, og som vil være til glæde for ham længe også når han skal starte i vuggestue og ikke længere har mor og far i nærheden.

Det er en svær tid, hvor jeres søn skal lære at I er der, selvom han ikke kan se jer og hvor han oplever så meget at han drømmer og lettere bliver urolig. Det er dog en overgang.

Jeg synes det er rigtig fint at I bibeholder putteritualet og putter ham i egen ...


Annonce

... seng, så han på den måde lærer at det er sådan det er, når man skal sove. Rigtig mange børn har dog behov for at komme ind imellem forældrene i løbet af natten og det synes jeg også der skal være plads til. Når han græder skal han naturligvis tages op og trøstes med det samme.

Når I kører med ham i barnevogn, så lad være med at ligge ham ned, men lad ham sidde og opleve en tid. Med den alder han har forstår han meget af det talte sprog, selvom han endnu ikke selv taler og hvis I sige 'kan du lægge dig ned', så ved han sikkert godt hvad I mener. På den måde kan I måske få ham til at lægge sig af egen fri vilje og det bliver ikke en kamp om hvem der bestemmer.

For nogle børn virker det bedst at forældrene forlader værelset med det samme, da de ellers tror de skal underholdes, mens andre børn har brug for at man er der og godt kan falde til ro, lukke øjnene og lægge sig til at sove inden for få minutter, selv om mor eller far sider ved siden af (måske netop fordi mor eller far sidder der). Da jeres søn virker til at have behov for den ekstra tryghed i øjeblikket, synes jeg I skal forsøge at sidde lidt hos ham, når han skal sove, for at se om en putning så ikke kan gøres på 15 minutter i stedet for 1½ time.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I det hele taget er det en balance imellem at få ham til at sove, når han er træt og samtidig også lade ham opleve og suge til sig. En balance imellem at give ham indtryk og gøre ham træt af indtryk. Tingene ændrer sig løbende og det vil sikkert ændre sig igen, når han starter i vuggestue, hvor han netop bliver træt på en helt anden måde, fordi der her er så mange nye indtryk.

Vær i øvrigt opmærksom på at det varme vejr også spiller ind. Sørg for at hans værelse er køligt og at han får rigeligt med væske. Vi andre sover også urligt i øjeblikket. At han er begyndt med sødmælk tror jeg ikke har nogen sammenhæng.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce