Svar: Gammelt legetøj
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt at legetøj købt før 2007 kan indeholder hormonforstyrrende ftalater og at man derfor skal passe på med at lade legetøj gå i arv. Det er dog sådan at Danmark siden 1999 har haft forbud mod ftalater i legetøj til børn under 3 år - og det forbud der kom i 2007 blev indført i hele EU. Det er også sådan at det er blødt plastlegetøj der er tale om og der vil normalt ikke være problemer med den hårde plast.
Det er også en god idé at tjekke om legetøjet er CE-mærket. Det er producentens garanti for at alle krav til legetøj er overholdt. CE-mærket kan sidde på emballagen, som du naturligvis ikke har mere, men det kan også sidde på selve legetøjet, f.eks. på låget hvor evt. batterier kommes ind. Det er dog vigtigt at sige, at CE-mærket ikke er garanti for at legetøjet er testet på et uvildigt laboratorium.
Legetøj købt i Danmark vil normalt ikke give nogle problemer, men hvis du har købt legetøj fra udlandet f.eks. på ferierejser eller via internettet især uden for EU, så er der naturligvis ikke nogen garanti for at kravene er overholdt.
Legetøj der er jordslået - som har pletter eller som lugter dårligt bør du kassere. Legetøj der er af blød plast og købt før 2007 bør du også ...
... kassere.
Mindre stykker legetøj kan vaskes i vaskemaskinen eller i opvaskemaskinen. Større stykker legetøj må du forsøge at rengøre så godt som muligt og visse ting vil du godt kunne komme i en balje med vand og vaske grundigt med en børste. Skyl efter med rent vand og lad det tørre godt igennem, så der ikke sidder sæberester i revner og sprækker. Brug miljøvenligt, gerne svanemærket vaskemiddel.
En Fisher Price Bondegård kan du forsøge at afvaske med f.eks. Rodalon eller lignende, der desinficerer uden at blege og dyrene der hører til bondegården kan du vaske op eller komme i vaskemaskinen - kom dem i en stofpose beregnet til vasketøj, så de holder sig i tromlen og maskinen ikke går i stykker.
Større stykker legetøj med batteri kan naturligvis ikke tåle vand. Hvis der er nogen som helst tegn på at batterierne har løbet eller der er rust, så bør du kassere legetøjet. Men hvis det virker som nyt, så må du rengøre og aftørre det så godt som muligt.
Jeg tænker at når du har rengjort alt legetøjet og ser det igennem igen, så må du vurdere om det er noget du synes lillebror kan lege med, og du må overveje om det vil være okay at han får det - også selvom han putter det i munden.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor








