Annonce

Annonce

Svar: At få en lillebror


28. august 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Dorthe

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

På mange måder er det en udfordring at få en lillebror, når storesøster kun er 20 måneder gammel. Der bliver rigtig meget at se til .. Men når det er sagt, så er der også mange fordele ved at få børn der aldersmæssigt ligger tæt op af hinanden. Og en af fordelene er, at jeres datter stadig vil være så lille, at det er begrænset, hvor meget I kan forvente af hende. Og det er vigtigt i forhold til at hun ikke føler sig til overs, som du er inde på ....

Jeres datter vil stadig have brug for jeres hjælp til f.eks. mad, påklædning, bad, skiftning osv. og hun kan ikke vente på at det bliver hendes tur eller klare tingene selv og derfor kommer I ikke i situationer, hvor I på den måde forlanger for meget af hende - I er nødt til at være der for hende hele tiden og give hende den nærhed, omsorg osv. som hun naturligt har behov for. Havde hun været et år ældre, så ville man måske være mere tilbøjelig til at sige "nu må du lige vente lidt" eller "du er stor nok til at kunne selv, jeg skal hjælpe lillebror" eller lignende og det kan naturligt gøre hende ked af det - især fordi hun jo stadig ville være en lille pige.

Det er rigtigt, at det vil være godt at inddrage hende i de ting hun kan være med til. Det kan være praktiske ting i hverdagen, som at dække bord, tømme opvaskemaskine osv. Det kan også være ting der drejer sig om lillebror - finde en ny ren ble til ham, hente sutten osv. Det at blive inddraget vil gøre at hun naturligt føler sig vigtigt, hun har en rolle og I har brug for hende. Samtidig skal der dog også være plads til at hun nogle gange ikke har lyst til at hjælpe og ikke interesserer sig synderligt for den lille ny.

Når hun ikke er ældre, så glemmer hun sandsynligvis hurtigt, hvordan det var at være enebarn og vil acceptere sin lillebror meget hurtigt og være glad for ham. Det kræver dog rigtig mange ressourcer at skulle dele mor og far med en lille ny og hun vil bruge rigtig meget energi på at finde sin rolle derhjemme. Finde ud af at dele jer med ham og finde ud af hvad det betyder at I nu er fire i stedet for tre. ...


Annonce

...

Derfor kan det at komme i dagpleje være en frirum for hende. I dagplejen er hverdagen præcis som den plejer at være, - dagplejer og de andre børn, rutinerne, måden dagen fungerer på, alt er som det plejer og dermed trygt og rart. Derfor kan det være rigtig dejligt for hende at komme i dagpleje, fordi hun der kan slappe af og være sig selv. Her skal hun ikke forholde sig til en ny rolle og nye rutiner, som hun vil møde derhjemme. Og ja - derfor må hun meget gerne komme af sted imens du holder barsel.

Reaktionen på at blive storesøster kan godt komme forsinket. Så når lillebror begynder at kravle rundt, rejser sig ved tingene, er helt bevidst om at fange jeres opmærksomhed, tager hendes legetøj osv. så kan det godt være ekstra hårdt for hende og reaktionen kan derfor være stærkere der end den måske har været i starten. Han kan pludselig fylde meget mere. Og det er helt naturligt og helt okay. Her er det dog en kæmpe fordel at du går hjemme. Det giver dig jo mulighed for at kunne være fleksibel overfor storesøsters behov, så hvis hun i en periode har ekstra meget brug for at være hjemme, være sammen med dig, så kan hun være det. Hun kan få fridage ind i mellem og hun kan også nogle dage blive afleveret senere og hentet tidligere, fordi det vil være rart for hende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hun vil sandsynligvis også have dage, hvor hun gerne vil være hjemme for at se hvad der foregår derhjemme og når hun så oplever at det er ret kedeligt, lillebror sover, spiser, pusles osv og der sker ikke rigtig noget, så vil hun gerne i dagpleje igen.

Så jeg synes det er meget priviligeret at du har valgt at gå hjemme de næste 1.5 år og på den måde kan være der for begge børn. Du kan være hundrede procent fleksibel som de har behov for. Det er også rigtig dejligt at I har et godt forhold til bedsteforældrene, så de også kan være der for jeres datter, hvis hun har ekstra behov for det, ligesom de måske også kan passe lillebror et par timer, hvis I er nødt til at prioritere storesøster lidt. Det lyder alt sammen rigtig dejligt.

Håber du kan bruge ovenstående videre og har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce