Svar: Slugefarlig størrelse
Hej med dig
Det er ganske fornuftigt at være opmærksom på smådele og små børn. Det gælder både hård mad i små stykker, små stykker legetøj, perler, skruer osv. Små børn vil undersøge ting ved at komme dem i munden og det kan være farligt, hvis de kommer til at sluge noget, der sætter sig fast i halsen.
Derfor er det en rigtig god idé at bruge en legetøjstester eller sikkerhedstester, som du har bestilt. Og grænser går ved 3 år. Hvis du kan komme legetøj eller mindre stykker ned i testeren, så bør barnet ikke lege med det.
Og ja - så er der naturligt visse fødevarer der er undtaget eller sagt på en anden måde, - med hensyn til mad, så skal du overveje, hvad du giver og der er visse ting, som du skal passe særligt på med. Selvom brødhapsere eller mad skåret i stykker uden problemer kan gå i testeren, så skal din datter naturligvis have mad i stykker. Når hun spiser, skal hun sidde ved bordet og selve spisesituationen gør at hun lærer sig at tygge, før hun synker. Og netop brødhapsere, kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pastaskruer osv. er så blødt, at det normalt ikke giver problemer.
Vindruer, popcorn og især peanuts kræver særlig agtpågivenhed. Faconen kan gøre at de kiler sig fast i halsen på barnet mellem luftrør og spiserør og det kan være meget farligt. En vitaminpille ville jeg også knække over. Mange steder kan man læse at aldersgrænsen for at give sit barn hele nødder og f.eks. peanuts er ...
... 1.5 år - jeg synes ikke man skal give det før tidligst 3 års alderen. Jeg har, da jeg var ansat på intensiv afdeling desværre oplevet flere tilfælde af større børn på 3-4 år, som kom ind med peanuts i halsen og store konsekvenser ... så lige med dette er jeg nok også lidt "hysterisk" .. Når det er sagt, så er advarsler omkring smådele til børn, jo lavet ud fra et fagligt grundlag og skal tages alvorligt.
Du skal være opmærksom på at der til børn over 3 ofte følger smådele med legetøjet, hvorfor der på mange pakker med legetøj står, at det ikke er egnet til børn under 3 år. Hvis man kun har et barn, så giver det ofte sig selv, men har man større søskende, der for en mindre søskende, så er det vigtigt at holde børnenes legetøj adskilt. Og man kan med fordel lære den ældste, at det der kan være i legetøjstesteren må lillebror eller lillesøster ikke lege med.
Man skal også være ekstra opmærksom hvis ens barn leger med magnet legetøj Hvis barnet sluger to magneter, kan de finde hinanden i tarmen og det kan ødelægge tarmvæggene, hvilket også kan være farligt.
Da din datter tygger æble, knækbrød osv. uden problemer, vil hun sandsynligvis også kunne spise små stykker rå gulerod. Men skær dem meget små eller kogt dem let. Giv hende gulerod på forskellig vis, så hun lærer at gulerod kan serveres på mange måder og generelt forbindes med lidt tyggemodstand.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









