Svar: Vil ikke på toilettet hjemme

---

Kære Helle

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder for mig som om at jeres datter har været fysiologisk parat til at smide bleen, men ikke har været mentalt parat. Med det mener jeg, at hun godt har kunne fornemme vandladning og afføringstrang, hun har også kunne holde sig, men hun har ikke været parat til helt at slippe bleen og været moden nok til at turde ... og bleen er derfor taget af hende lidt for hurtigt. Det har desværre resulteret i at hun har oplevet nederlag, når det ikke er lykkedes for hende at holde sig - de andre børn har sagt at det er ulækkert, hvilket har påvirket hende og det lyder derfor som om at hun lige nu har brug for ekstra støtte, forståelse og omsorg, for at kunne slippe bleen helt.

Derfor synes jeg ikke at I "bare" skal tage bleen af hende og tvinge hende til at tisse og lave på toilettet. Det gør som du skriver tingene værre, for det er vigtigt at hun føler sig tryg og kan slappe af, når hun er på toilettet. Hvis hun er bange og utryg, så vil hun sidde og spænde i kroppen og vil naturligt ikke kunne tisse eller komme af med afføring - og når hun så efterfølgende rejser sig, begynder at lege og slapper af i kroppen, ja så kommer det og så er det igen et nederlag for hende.

Og hvordan kan I så støtte hende ... For det første tænker jeg at I skal tage en snak med hende om at I gerne vil hjælpe hende til at slippe bleen helt. Hun er udmærket klar over at det forventes af hende og at hun ikke helt magter dette og derfor er det vigtigt at I forklarer og betrygger hende ved at fortælle hende flere gange, at I vil hjælpe hende, at det er et samarbejde.

Det kan være en rigtig god idé at tale med hende om at hun har en drilleblære og at I sammen skal lære drilleblæren at finde ud af det med at tisse. Det er ikke hende, der ikke kan finde ud af det, det er hendes drilleblære. Det kan give ...

---

---

... hende en tryghed og ro at vide at der ikke er noget galt med hende og samtidig noget at samarbejde om. Det fjerner hendes skyldfølelse og følelse af ikke at være god nok.

Det kan være en god idé at bruge et toiletsæde og også gerne en skammel, som hun kan sætte fødderne på. Du kan med fordel også sætte dig foran hende og holde om hende, så hun mærker at du er der, så hun bruger dig som både fysisk og mental støtte, når hun sidder på toilettet. Stille og roligt kan du så lade hende sidde lidt mere alene, netop i takt med at hun bliver tryg ved at kunne.

Måske vil hun hjemme have glæde af en potte, fordi den står på gulvet og ikke er så høj. Nogle børn føler større tryghed ved dette og I kan tage hende med ud og se på forskellige potter og tale med hende om, hvorvidt hun kunne tænke sig at bruge en sådan. Hvis hun ikke vil snakke om det, så lad det være, så forsøg med toilettet som det er nu og sæt ikke flere ting igang end hun kan overskue. Men overvej om det vil være rarere for hende.

---

---

Og så kunne det hos jer faktisk også være en mulighed at bruge et belønningssystem, hvor hun f.eks. får en stjerne på et stykke papir, hver gang hun går på toilettet. Når papiret er fyldt, så udløser det en ting hun ønsker sig eller noget hun rigtig gerne vil. Nogle forældre bruger små chokoladeknapper, vingummier eller lignende som belønning - det er dog mere usundt ...! Belønning kan være godt at bruge netop i en situation, hvor barnet skal over den sidste hurdle for at turde.

Og så kan det i en overgang også nogle gange være nødvendigt at I lader hende sidde på toilettet med bleen på. Så hun får lov til at gøre i bleen, men så det foregår på toilettet og ikke bag sofaen ... Når hun er tryg ved at sidde på toilettet så kan bleen komme af og hun kan gøre det direkte på toilettet :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

---

Viden om børn:

---