Brev:
Toilettræning - hvad nu?

Kære Helen,
Vores datter, der fyldte tre år i maj, har fra hun var knap to år kunne fortælle, når der kom stort i bleen og indimellem også blot ved vandladning. Da hun var fyldt to, købte vi en potte, som hun viste blandet interesse for. Et par enkelte gang lavede hun stort på potten og blev meget ked af det og forskrækket, så vi lod den blot stå på badeværelset, så hun selv kunne vise interesse for evt. nyt forsøg.
Da hun var to år og syv-otte måneder var interessen der igen, men nu ville hun gerne sidde på toilettet i stedet, så vi læste bøger højt, købte et lille toiletsæde og begyndte med at indføre faste toilettider med noget blandet held. De fleste gange kom der ikke noget i toilettet, men hun var vældig stolt over at sidde der og pavestolt af de nyindkøbte trusser, som blev vist frem som det første hver morgen i vuggestuen! I samråd med vuggestuen besluttede vi at prøve at tage bleen af hende i en periode - det var nok en fejl, kan jeg nu se, når jeg læser dine andre indlæg om emnet, men vi og vuggestuepersonalet troede altså på, at det ville gå.
Hun havde nogle uheld dagligt, men blev faktisk også mere opmærksom på, hvornår hun skulle og havde oftere held på toilettet. Imidlertid skete der det, at jeg blev syg og var indlagt på hospitalet i fem dage og efterfølgende var sygemeldt og sløj på sofaen i yderligere en uge. I den forbindelse blev hun rigtigt ked af det og mistede fuldstændig lysten til toilettræning. Hun blev meget ulykkelig, når der var uheld og bad selv om at få ble på igen. Igen i samråd med vuggestuen blev vi enige om at lægge toilettræningen på hylden, da overskuddet ikke var der på hjemmefronten og skift til børnehave var nært forestående.
Vi lod så toilettræningen være og koncentrerede os om at få en god børnehavestart. Det er også gået rigtig fint, og de begyndte stille og roligt at invitere hende på toilettet efter noget tid. Med blebukser. Hun ville indimellem gerne, andre gange ikke, tissede nogle gange på toilettet og lavede altid stort i bleen. Vores pige er ret god til at udtrykke sig og tænker også en del over tingene, og hun sagde selv, at hun ikke ville gå på toilettet, når hun nu havde ble på - så var det jo ikke nødvendigt!
Da vores sommerferie begyndte en uge ...
... inde i juli, lavede vi så den aftale med hende, at hun nu skulle prøve at sidde mere på toilettet og til gengæld ikke gå med ble. Den var hun med på. Vi lavede et fint afkrydsningsskema med 2-3 timers intervaller, hvor hun satte kryds, når hun havde været ude at sidde på toilettet. Og i løbet af en uges tid kunne hun faktisk holde sig tør en hel dag, men lavede fortsat stort i underbukserne. Meget stolt pige, som ikke var spor ked af det, når der skete uheld. Hun konstaterer det blot med det samme uden tegn på fortrydelse. Vi mener godt, at hun kan mærke det, når det er på vej, for vi observede flere gange, at hun trak sig væk og gik et bestemt sted hen i haven, når det var tid.
Tilbage i børnehaven i 14 dage gik det lidt ned af bakke igen. Hun siger ikke selv til, men skal mindes om at gå ud med jævne mellemrum. Leger hun godt sker der uheld med både stort og småt, måske 1-2 gange dagligt. For at begrænse vasketøjsmængden, købte vi såkaldte training pants (Imsevimse), og de fungerer fint. Hun er glad for dem.
Vi har nu haft en uges bonusferie sydpå, hvor hun med påmindelser og god tid i fred og ro alene på toilettet faktisk har været helt renlig for afføring og faktisk også selv har sagt til et par gange, hvor vi er nået på toilettet. Vandladningen har det knebet mere med - der kom vist en del på stranden / i havet samt et par enkelte uheld, hvor hun var træt og forældrene glemsomme.
Nu er hun så tilbage i børnehaven, hvor vi fortsætter som før med 1-2 uheld dagligt. Hun skal hives lidt mere ud på toilettet og har ikke tålmodighed til at sidde der længe. Og vi er opmærksomme på ikke at formulere det som spørgsmål!
Hun gør sjældent opmærksom på, hvis hun skal tisse eller lave stort, er stadig ligeglad med uheld, men meget stolt, når hun har succes på toilettet.
Jeg kan ikke rigtigt finde ud, hvordan vi skal fortsætte. I børnehaven synes de, vi skal være tålmodige, og tror på, at det nok skal komme. Jeg føler, at projektet er kørt lidt fast og synes, der er vældig meget ulækkert vasketøj trods training pants. Omvendt tror jeg ikke, at vi kan få hende til at gå på toilettet regelmæssigt, hvis vi giver hende bleen på igen. Har du et forslag til, hvordan vi bedst kommer videre?
Venlig hilsen,
A's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!









