Svar: Madplan
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Nu hvor din datter er 8 måneder, så må hun faktisk få næsten alt at spise og det vil være rigtig godt at hun nu får mad i stykker, mad med mere bid og især - mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. De retter du fortæller at storebror godt kan lide - frikadeller, pasta, kartofler, sovs osv. er lige retter for lillesøster og det er disse retter hun skal have :)
Det vil være passende at amme hende 3 gange dagligt og jeg anbefaler normalt at disse tre amninger ligger inden middagsluren, aften og sen aften. Du bør stadig bruge mælk og fedstof i den hjemmelavede grød og mos, som du laver kun til hende - f.eks. i morgengrøden hun får. Men hvis du f.eks. laver lasagne, så kan I alle spise det samme og du behøver ikke komme ekstra mælk og fedstof i hendes portion. får I kartofler, kan du lave sovs til eller mose dem med en gaffel og lidt fedtstof og på den måde sikre hende lidt ekstra energi via maden.
Det er helt fint at du gerne vil lave maden selv og du kan med fordel bruge rester fra aftensmaden til frokost. Du kan smøre en madpakke til jer alle sammen og lillesøster kan få brødhapsere og grøntsagsmos til frokost - det kan medbringes i en køletaske, men naturligvis er det begrænset hvor mange timer I kan være væk hjemmefra, hvis maden skal kunne holde sig. Derfor kan det være praktisk at købe mad på glas og det må hun gerne få en gang imellem. Det vil være helt okay. Der skal ikke tilsætte mælk til disse retter og de behøver ikke blive varmet, før de tilbydes, da de er varmebehandlet - men alt efter retten vil noget naturligt smage bedre varmt end koldt ...
Hun har brug for mange små måltider dagen igennem for at få sikret sit behov. Hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og det er vigtigt at sikre hende energi nok netop via maden. Dette gøres både ved at give hende ekstra fedtstof og mælk i den hjemmelavede mad, men også ved at give hende små hyppige måltider.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. (Morgengrød erstatter morgenamning)
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, der suppleres derudover med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Tilbydes banan og ammes og puttes til middagslur kl 13.30-14
Eftermiddag 16: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at sutte på. Kan også tilbydes en lille smule tykmælk eller neutral sødmælksyoghurt med revne æbler eller lidt frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, almindelige børnevenlige retter - hun skal have kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Maden skal smage af noget og der skal være både moset mad og mad i stykker og også større stykker som hun kan sidde og gumle på selv. Vand af kop.
Kommer i ...
... bad, gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og får på den måde det der kaldes for et drømmemåltid. Sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen starter med grød. Det kan godt være at hun vil trives bedre med at vågne af sig selv først på natten og blive ammet der - f.eks. kl 01/02 og det er også helt okay.
Som du kan se så indgår der mange små måltider i min dagsplan, mad med bid og også kun 3 amninger. Flere af de amninger du giver lige nu skal altså erstattes med mellemmåltider :) Væskebehovet skal dækkes via vand af kop, som hun naturligt blive bedre og bedre til at drikke af.
Det er vigtigt at hun får både kød og fisk. Kød skal du igang med - det kan f.eks være leverpostej eller lignende på brødet, så hun får lidt ekstra jern den vej igennem (derudover skal hun jo have jerndråber dagligt). Kød er også en kødsovs, millionbøf, indmaden af en frikadelle osv. som hun meget gerne må få :)
Hun må gerne få større mængder grød og mos og skal som du forsøger have lov til at spise til hun virker mæt og tilfreds :)
Rugbrød bør være uden kerner og du kan godt forsøge med bondebrød eller en anden form for blød rugbrød. Nogle vælger at opbløde det i lidt mælk eller vand, men du kan også bare bruge smørbart pålæg og skære det i meget meget små tern til at begynde med, så hun stille og roligt vænner sig til at have små bitte stykker mad i munden.
Ris med sovs kan være et hit og du kan give hende f.eks. boller i karry eller ris med rødspætte - opskriften finder du i min bog om børn og mad - dejligt at du har købt den, tak for det :) I den vil du også kunne finde svar på mange af dine spørgsmål:)
Med hensyn til pasta, så kan du prøve med "suppe-pasta" til at starte med, fordi det naturligt er i små stykker, men ret hurtigt vil hun sandsynligvis godt kunne tygge sig igennem pasta, især hvis du koger det lidt rigeligt, så det er ekstra blødt :)
Du skriver at hun er rigtig glad for at smage, putter alt i munden og det er netop vigtigt at udnytte dette og give hende så meget varieret som muligt lige nu. Jo mere hun smager og spiser, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen. Hun vil naturligt begynde at lukke munden for skeen senere hen, det hele ryger ikke automatisk i munden, så jo mere hun smager nu, jo bedre er det.
Øvelse gør mester og jo mere hun øver sig, jo bedre bliver hun til det. Start med at give hende f.eks. kogte blomkål og broccolibuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, blød frugt som en appelsinbåd .. Det er godt at øve sig på og giv ikke f.eks. en æblebåd, der let knækker i stykker og som er hård og derfor let sætter sig fast i halsen :) Du kan også læse om mad i hånden og hvad du kan give, om førstehjælp osv. i min bog om børn og mad, som du nok har fået med posten nu:)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.