Svar: 45 minutters lure
Kære Eva
Tak for dit brev :) Det er en rigtig fin problemstilling du tager op :)
Når jeg angiver børns søvnbehov, så er det altid et gennemsnitligt forslag til, hvad børn kan sove. Det betyder at hvis jeg f.eks. skriver at barnet sover 14 timer i døgnet, så betyder det at nogle børn kun sover 12 ½ time og andre børn sover 15 timer. Og ja - nogle børn sover naturligt under gennemsnittet og det gælder nok for den lille dreng du har ... :)
Når man har et barn der ikke sover helt som bøgerne foreskriver, så skal man altid se på hvordan barnet i øvrigt trives, hvordan barnet udvikler sig. Det er ikke nok at se på skemaer og dagsplaner, tælle timer og minutter, du er også nødt til at se på, hvordan din dreng har det. Og du beskriver en lille dreng der sover på klokkenslet - han falder let og fint i søvn, sender tydelige signaler om at han er træt, du putter ham, sikrer ham optimale forudsætninger for en god søvn og han vågner troligt efter 45 minutter - altid glad, pludrende og med ...
... overskud til at lege videre. Derfor er jeg ikke bekymret :)
Havde du derimod en dreng, der vågnede pylret, ked af det, og som tydeligt havde svært ved at være aktiv, ikke kunne koncentere sig om at spise, ikke rigtigt legede osv. så ville det være en anden situation. Så kunne det tyde på at han havde brug for hjælp til at sove længere lure.
Jeres situation kan sagtens ændre sig. I takt med at han begynder at få skemad, begynder at bruge sig selv mere motorisk og mentalt, samtidig med at hans søvn rent fysiologisk også ændrer sig, begynder at indeholde flere søvnstadier osv. så vil hans søvn i løbet af dagen og dermed hans rytme godt kunne skifte. På den måde tænker jeg at tiden nok vil arbejde hos jer og det er helt fint. Tiden arbejder således også for jer og du skal naturligvis lade rytmen ændre sig, som han viser behov for.
Men lige nu lyder det til at være helt okay, at han sover som han gør :)
Håber at jeg hermed har givet dig lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











