Svar: Mad og mælk

---

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at du skriver - det gør bestemt ikke noget at rækken af spørgsmål fortsætter, det er jo det, jeg er her for ... :)

Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan og i den rækkefølge du stiller dem.

Det anbefales at børn får modermælk eller modermælkserstatning til de er et år og fra 9 måneders alderen siger man at sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen kan udgøre "en større del" af barnets indtag. Det er jo ikke så præcist, som du gerne vil have det, men det er korrekt at barnet bør få ca 500 ml mælk i døgnet og giver man mme, så anbefales det at give 400 ml så jernbehovet dækkes den vej igennem. Det betyder således at der er 100 ml tilbage, som kan blive dækket af sødmælk, yoghurt osv. ligesom barnet jo også kan få ost, der er en vigtig kilde til kalk.

Det vil være rigtig godt at du bruger mælk (mme eller sødmælk) i og på havregrøden om morgenen og i godnatgrøden om aftenen. Altså at du ikke laver grøden udelukkende på vand.

Det vil være rigtig godt at give hende ost, som du også gør, ligesom hun også gerne må få tykmælk, A38 eller lignende surmælksprodukt med 3.5% fedtindhold, f.eks. med revet æble, frugtmos eller lignende. Det er med til at sikre hende kalk og prøv at spørge om ikke de giver et surmælksprodukt i vuggestuen - de gør de mange steder.

Ud fra den dagsplan du sender, så ser det umiddelbart rigtig fint ud og det ser ikke ud som om at jeres datter mangler noget. Det er helt naturligt at børn i denne alder lukker munden eller spiser lidt selektivt :)

Selvom du ikke ammer en hel dag, så burde mælken ikke forsvinde helt. Du burde kunne lægge til, når du kommer hjem og amme hende uden problemer og produktionen vil starte igen. Hvis hun vil die, så er der noget at komme efter, også selvom du ikke selv kan presse så meget ud af brystet og føler at de er tømte. Det er helt naturligt at du ikke længere oplever brystspændinger som før, - du ammer jo ikke hele dagen, men kun 2 gange, så tynge fornemmelsen vil naturligt ikke være der på samme måde som før, men mælk er der stadig :)

Det handler om efterspørgsel - jo mere hun dier, altså jo hyppigere hun dier, jo mere mælk producerer du. Jo færre gange hun lægges til, jo mere nedsættes din mælkemængde. Og hver gang hun dier, så stimulerer hun til mælk. Især natamning har også betydning for produktionen og opretholdelse af mælkemængde. Om natten producerer du nemlig mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin.

Du må gerne amme din datter før hun puttes. Det er helt naturligt at brystet indgår som en fast del af hendes putteritual og det lyder som om at det fungerer rigtig godt hos jer. Der er ingen grund til at ændre på noget der fungerer godt! :)

Som sagt, så anbefales det at børn ammes eller får mme indtil de er 12 måneder gamle. Nogle børn siger dog selv fra overfor brystet før og hvis det sker, når barnet er f.eks. 10 måneder, så behøver man ikke introducere en flaske, for så at skulle fjerne den igen. Her kan man så vælge at give barnet lidt mme i grøden og evt. give lidt mme af en kop, men ellers så går man over til at give sødmælk. Børn læser jo ikke altid det vi voksne læser ... :)

Det ...

---

---

... vil være helt naturligt at du lige nu skal holde tallerkenen i hånden og hjælpe hende med at holde fokus omkring maden, når hun skal spise, ved kun at servere lidt af gangen - eller nogle gange undgå at det hele havner i håret eller under bordet :) Og du må naturligvis meget gerne hjælpe hende, som du allerede gør.

Nogle gange vil hun naturligt have lidt mere ro på sig og du kan fint stille en tallerken foran hende og hun "spiser pænt" og andre gange lader hun sig forstyrre og har naturligt svært ved det. Det er okay, sådan er børn i denne alder. Prøv at variere hvordan du gør, så hun lærer at tallerkenen skal være på bordet. Du fortæller at du har min bog om børn og mad - tak for det - på side 108 og frem kan du læse om børn i denne alder, som har svært ved at overskue tallerkenen og lukker munden :)

Ske er hun for lille til at kunne spise med selv, de fleste børn er omkring 16 måneder før de rigtigt mestrer dette. Hvorimod en gaffel kan du godt forsøge med. Prøv at give hende gaflen i hånden og hjælp hende med at få maden på gaflen og ind i munden. Du kan blandt andet på side 110 læse om at lære at spise med en gaffel :) Du har naturligvis ret i at hun nogle gange er nødt til at have tallerkenen foran sig, for at finde ud af at bruge gaflen.

---

---

Du kan dog også gøre det, at du køber et ensfarvet plastunderlag som du lægger foran hende og hvorpå du så giver hende 3 små hapsere af gangen. Det er vigtigt at det er ensfarvet, fordi det hjælper hende til at holde fokus på maden og ikke figurerne :) Og her kan hun så bruge fingrene, øve sig i at fange hapserne og få dem i munden ligesom hun kan forsøge med gaflen. Og når det er plast, så er det praktisk fordi du kan aftørre det :)

Og ja - I snyder hende, når I afleder hende for at få hende til at spise ... og er det så godt eller skidt, tja ... Prøv at variere det, så I ikke altid behøver at være "Pauseklovn" og sjove for at give hende mad, men så det er selve maden der er interessant. Og andre gange, så giv hende det sjov der skal til. Det er også vigtigt at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart ... Nogle gange kan det faktisk være en fordel ikke at give hende for meget opmærksomhed men i stedet give hende madro. Prøv derfor nogle gange at give hende lidt hapsere, som hun kan spise selv, imens du stadig er i køkkenet og kan holde øje med hende og hun fornemmer dig, men hvor du tømmer opvaskemaskinen, ordner tøj eller andet i nærheden. Så fokus ikke er på hende og på hvordan og hvad hun spiser :)

Jeres madplan er fin og du har fuldstændig ret i at når hun lige nu ikke tager så meget på, så er det sandsynligvis fordi hun motorisk er rigtig godt igang og bevæger sig hele tiden. Hun sidder ikke stille på noget tidspunkt og bruger derfor meget energi. Det betyder naturligt at hun skal have mange små måltider, for hele tiden at "blive tanket op", og det giver du hende jo også - men du kan ikke tvinge hende til at spise, så du er også nødt til at sige til dig selv, at når hun får det tilbudt, så må hun tage imod, hvad hun har behov for og nogle gange spiser hun så lidt og andre gange lidt mere - men hun spiser :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---