Svar: Min søn vil ikke spise morgenmad
Kære Linda
Tak for dit brev og rigtig dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad og synes den er god - tak for det! :)
Det lyder som om at flere ting spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.
For det første er det en rigtig god idé at holde gang i din drengs mave og laktulose er fint - movicol kan også være en god idé at forsøge med. Det er korrekt at Movicol normalt opblandes i vand og dermed drikkes, men nogle forældre har også held med at drysse det på f.eks. lidt frugtmos og det kan du også forsøge. Og så skal han naturligvis have masser af vand at drikke ved siden af, så han får væske nok - for lidt væske kan nemlig også være årsagen til at man får forstoppelse.
Han må gerne få mos fra glas eller frost, - det er helt fint. Du må også gerne købe forskellige former for frugtmos på glas, eller lave det selv som nu, hvad du nu ønsker for at variere hans indtag så meget som muligt. Prøv også med mos af forskellige typer af bær og giv ham også gerne sveskemos, abrikos og blommemos som alt sammen kan være med til at sætte lidt gang i maven.
Det er rigtig dejligt at han er glad for at smage på jeres mad og du må meget gerne give ham retter der smager af noget og lidt gammeldags retter, hvori der indgår sovs. Det er med til at sætte gang i maven, hvis der er lidt forskellige krydderier og sovs. Så du kan f.eks. lave kartoffelmos og millionbøf, eller pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ris med rødspætter eller lignende - du finder flere opskrifter i bogen som han godt må få allerede nu.
Du kan også en overgange forsøge at blande den færdiglavede mad med din hjemmelavede mad. Hvis du f.eks. køber en pasta eller risret på glas, så kan du godt servere nogle ris, pasta og lignende ved siden af, som du selv koger, så han på den måde stille og roligt lærer at spise noget af den mad I andre spiser. Du kan også med fordel bruge færdiglavet grøntsagsmos fra glas som smørbart pålæg og derfra få ham til at spise hjemmelavet smørbart pålæg eller anden pålæg generelt.
Det er meget fint at amme ham 3 gange i døgnet. Derudover skal du sikre ham væske nok ved at tilbyde ham vand, masser af vand. Enten af kop eller evt. af en flaske, for at få ham til at drikke lidt mere ... Nogle børn vil rigtig gerne drikke vand af en kildevandsflaske - evt. den type der har tud og det kan være et forsøg værd, for at få lidt mere væske i ham.
Sørg for at der også er fedtstof nok i grøden du giver ham og på hans grøntsager, pasta osv. Fedtstof er blandt andet vigtigt for at "smøre" i tarmen :)
Planen for dagen ser rigtig fin ud og ligner meget det jeg anbefaler. Prøv om ...
... morgenen at starte med at tilbyde ham lidt frugtbåde i hånden, et jordbær, eller måske et lille blødt hindbær som han kan sutte på - det at starte med mad i hånden som han kan sutte lidt på, kan sætte lidt gang i enzymerne i spyttet og fremme lysten til så at spise skemad. Det samme princip må du gerne bruge i løbet af dagen - at du starter med at tilbyde ham lidt at gumle på og så derefter følger efter med små hapsere, mos osv.
Det er helt naturligt at børn i din drengs alder lukker munden for skeen. Det er ofte ikke tegn på kræsenhed, men derimod tegn på at han vil spise selv og det skal han naturligvis have lov til. Det er okay at lade ham selv forsøge sig og udnytte at han lige nu smager, gumler, undersøger, tager maden med fingrene, putter i munden, sutter, smasker osv.
Når han lukker munden for skeen, så er det fordi han kan. Og der er ingen tvivl om at han er helt klar over, at det at lukke munden sætter gang i dig - det gør noget ved dig, det gør noget ved jer forældre. Du serverer måske særlige retter til ham, du lokker med søde sager, prøver med legetøj osv. alt sammen fordi du ved, at det er vigtigt at han spiser, at han får mad nok, nogle gange sidder I måske også og diskuterer hen over bordet, hvad næste skridt skal være ...
Det er vigtigt at give ham madro og det er helt fint netop at starte med lidt mad i hånden som han kan gumle på og så forsøge at give lidt ekstra med en ske eller en gaffel. Du kan med fordel også læse min artikel "Lukker munden for skeen", som du finder i min artikelsamling :)
Og så skal du naturligvis også se på hvordan han har det, hvordan han trives og udvikler sig. Og han lyder jo til at have det godt - så selvom du måske ikke synes der glider helt så meget mad indenbords, som du kunne tænke dig at der gjorde, så lyder det som om at han får mad ... :) Hold fast i de små hyppige måltider og sig til dig selv at lidt er bedre end ingenting. Hold fast i at hvis han i ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste.
Hvis han ikke spiser særlig meget morgenmad, så giv ham lidt frugt som er frisk og let at spise og giv ham lidt at drikke og prøv så med et lidt større formiddagsmåltid i stedet, hvor han måske så vil være parat til at spise lidt mere.
Og tilsidst han bør ikke få HUSK eller anden form for fibertilskud. Børn får de kostfibre de har behov for fra den mad de spiser. F.eks. når de spiser grøntsager, brød, kartofler osv. Og det er vigtigt at børn ikke får for mange fibre. Små børn har brug for meget mere fedtstof og mindre fuldkorn end vi voksne har:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt






