Brev:
Separations angst, søvn og eget værelse

Kære Helen
Min søn er nu 8 måneder og jeg tror separations fasen for alvor har sat ind nu. Han har altid været meget morsyg og reageret når jeg er gået ud af rummet, men lige i øjeblikket ender det næsten altid i gråd. Det er så synd for min lille skat, men hvad søren skal man da stille op? Hvor længe varer denne fase?
Et af mine mange spørgsmål går på at han egentlig skal til at på eget værelse nu, vi burde måske ha gjort det lidt før, men det har bare ikke rigtig passet ind.
Hvad og hvordan vil jeg bære mig rigtigt ad med at køre ham ind på eget værelse – Eller vil det være bedre at vente til denne fase er passeret?
Han har nok, hvad du i din bog om børn og søvn, kalder en dårlig søvn association da han hver aften falder i søvn ved brystet. Han falder stort set altid hen med det samme, det er kun i meget sjældne tilfælde han ikke falder i søvn når han får bryst.
Det store problem ligger i at han fra spæd havde problemer med nakken og det fandt vi først ud af da han var 8 uger og indtil da har vi trillet og gjort alle mulige ting for at få ham til at sove – og jeg tror vi bøder for det nu. Så han er ikke en dreng du bare kan ligge hen og så pludre han lidt og så sover han. Når han sover i barnevognen falder han aldrig i søvn af sig selv uden at blive trillet og jeg ved simpelthen ikke hvordan vi slipper af med det. Jeg er imod at han skal græde sig i søvn og det frygter jeg bliver tilfældet når han skal i dagpleje til november. Han bliver ved med at græde ustyrligt til han er ved at blive kvalt og det frygter jeg virkelig sker hos dagplejen.
Jeg har forsøgt at trille holde stille osv, men hvis han først er begyndt at græde ustyrligt så kan man ligeså godt opgive for så går det bare helt over gevind – han er en stædig lille dreng. Og især pt. bliver han fuldstændig hysterisk når han skal sove.
Nogen gange græder han ...
... også når han bliver lagt ned i barnevognen og det er især når han har siddet op først. Han vil ikke ligge ned hvis han først har siddet op. Han er en meget opmærksom dreng der på ingen måde vil gå glip af noget.
Men pga. han er så opmærksom så er han en meget dygtig dreng og han fanger mange ting ret hurtigt. Selv ting jeg er i tvivl om han skal kunne i den alder. Jeg ved godt at man ikke må/kan sammenligne børn, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at holde det op imod andre børn i omgangskredsen og han virker bare mere fremmelig end de gør.
Han er ikke begyndt at kravle endnu men jeg tænker at det kan ske når som helst da han af og til kommer op og stå på knæ og hænder, men så står han og rokker lidt og så lægger han sig igen.
I søvne ruller han ofte rundt og ligger på maven og begynder at græde og så skal jeg vende ham om på ryggen igen da han ikke selv kan komme tilbage. Det er også noget af det jeg frygter ved at han skal sove i den store tremmeseng helt alene. Vi har desværre ikke plads til at flytte tremmesengen ind i soveværelset. Men jeg har tænkt om jeg evt. kan ligge inde på gulvet på hans værelse?!
Lige nu ligger han i en seng der er sat på siden af min seng men den er ved at været ret lille til ham, og jeg er også bange for at han start øver sig i at hoppe ud over kanten på den, da den ikke er så dyb som fx tremmesengen. Men der kan jeg jo holde øje med ham hele tiden. Det er meget angstprovokerende for mig at skulle ”slippe” ham fra min side og lægge ham ind i et andet rum.
Til han blev ca. 5 md. vågnede han hver lur om dagen efter ca. 45 min og det er egentlig gået godt siden, men den sidste uge er han igen begyndt ikke at ville sove mere end ca. 45 min før han vågner og NÆGTER at sove videre uanset om jeg traver byen tynd.
Jeg håber du kan hjælpe mig lidt videre :-)
På forhånd tak
Kærlig hilsen
Linda
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor









