Svar: Sprogforståelse og kollektive beskeder

---

Kære forvirrede forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Lad mig starte med at sige, at det lyder som om at I har et rigtig godt samarbejde med børnehaven og at det jo som udgangspunkt er rigtig dejligt, at de er så opmærksomme på jeres dreng som de er. De vil ham rigtigt gerne og ønsker ham det bedste og de har naturligt vurderet hans sproglige udvikling, de har testet ham, de indrager jer forældre, som de naturligt skal, forklarer, begrunder og beder jer nu overveje tjek af hørelsen. Det er alt sammen rigtig fint og rigtig godt og I gør naturligt, som de beder om.

Men når det er sagt, så går det naturligt altid direkte i hjertet, når nogen (uanset hvem det er - familie, pædagoger, sundhedsplejersker eller andre) ytrer en bekymring for ens barn. Vi ønsker jo vores børn det aller bedste og er der noget galt, så bliver vi naturligt kede af det ... Og naturligt er I forvirrede, når I så samtidig får forskellige udmeldinger.

Jeg synes, ud fra det I fortæller, at det lyder som om at I har en rigtig dejlig dreng i sund og god udvikling. Han er på nogle punkter "foran sin alder" og på enkelte punkter har han haft brug for lidt støtte - f.eks. i at lære forholdsord - hvad er foran, bagved osv. Ligesom de gerne har set ham være lidt mere selvhjulpen. Alt sammen super fint og I har handlet på det og han har lært det nu. Jeg tænker at det er helt normalt at han i perioder har koncentreret sig om andre ting og lært et før noget andet. Og det er helt okay - man kan naturligt ikke det hele på en gang :)

I er meget opmærksomme forældre, taler meget med ham, inddrager ham og forsøger at lære ham hvordan verden fungerer. I øver at modtage små beskeder og lidt længere sætninger osv. og følge det der bliver sagt. Og I lyder til generelt at være meget omkring ham, se ham og anerkende ham.

Og ja - måske er jeres dreng lidt stille nogle gange, interesserer sig for deltaljer og har måske tendens til at "være i sin egen verden" og her er det jo et spørgsmål om at finde ud af, hvad der er normalt og hvad der bør undersøges nærmere.

Børn er forskellige og måske har I hørt om Howard Gardner? Han er amerikansk psykolog og siger at der findes 7 forskellige intelligenser: "Den logiske matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens, der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. De børn der hele tiden er rigtig meget i bevægelse kan sagtens lære bedst på denne måde.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe. Og måske er det jeres dreng?

Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig ...

---

---

... vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Forskellen på børn ses ofte netop i institutionen, hvor man har mange børn samlet ...

I dag er man mere og mere opmærksom på børns forskelligheder og at de skal støttes og også udfordres forskelligt. Nogle børn har særlige evner på visse områder, de kan f.eks. være langt foran deres jævnaldrende med hensyn til sprog, de kan have en særlig evne til at tænke abstrakt, de vil ofte rigtig gerne diskutere, de tilegner sig lynhurtigt ny viden, de kan fordybe sig i bestemte emner i lang tid ... De lærer sig måske at læse allerede imens de går i børnhave og knækker lynhurtigt hvordan alfabetet fungerer eller lærer sig hurtigt at regne og arbejde med tal på forskellige måde. Man kalder disse børn for "børn med særlige forudsætninger" eller "gifted children" og de kan reagere meget forskelligt. Nogle er motorisk meget aktive og har svært ved at finde ro, de mangler stimulation og "hænger derfor i gardinerne", andre børn trækker sig ind i sig selv, de vil hellere sidde i hjørnet og kikke i en bog, de finder deres egen verden og foretrækker den, fremfor at spille bold med de andre.

Hvorfor jeres dreng er som han er ... tja, måske ligner han en af jer forældre og er genetisk disponeret for at være f.eks. "logisk-matematisk-intelligent" og vil derfor måske ofte virke lidt mere "nørdet" end nogle af de andre drenge, måske skyldes det noget helt andet.

Det bedste I kan gøre er naturligvis at støtte ham så godt I kan - præcis som I gør og det er naturligvis rigtig godt at I får ørelægen til at undersøge hans ører og sikre at hans hørelse er normal. Måske er han lidt "verdensfjern" og har lige brug for at man siger hans navn, så han bliver opmærksom på at beskeden også gælder ham.

Hjerneforskning viser at der er stor forskel på hvornår drenge og piger er i stand til at modtage en kollektiv besked og at drenge på lige netop det punkt, ligger langt bagud i forhold til piger. Drenge er ganske simpelthen ikke indrettet til at modtage kollektive beskeder på samme måde som piger er det.

---

---

Hvis man henvender sig til en pige og bare har kortvarig øjenkontakt, så ved hun godt at man taler direkte til hende. Men en dreng skal man have direkte kontakt til. Du skal helst se ham i øjnene og kan du have ham på skødet eller holde ham i hånden eller lignende er det endnu bedre. Drenge opfanger ofte tingene bedst, hvis der kun er en oplysning pr sætning ellers får han ikke en halve information med. Derfor har flere børnepsykologer også været fremme og sagt, at man skal overveje om drenge generelt bør starte senere i skole end piger.

Det handler kort og godt om at drenges hjerne simpelthen ikke er moden på samme måde som pigernes, de har og danner ikke myelin i samme mængde og ligeså tidligt som pigerne gør. Myelin sidder omkring nervecellernes ledninger, og er en forudsætning for at der kan sendes elektriske signaler mellem nervecellerne. Ann Elisabeth Knudsen, har skrevet en del om netop dette emne.F.eks. bogen "Pæne piger og dumme drenge".

Jeres dreng er ganske givet ikke den eneste dreng i børnehaven, der har svært ved at modtage en kollektiv besked. Og jeg tænker at I nok skal prøve ikke at se ham som forkert, men se det som noget positivt, at børnehaven er så opmærksomme på ham som de er - netop for at han udvikler sig så godt som muligt, så han, når han på et tidspunkt skal i skole vil være helt klar til dette - og der er jo heldigvis et par år til endnu, hvor han kan lære rigtig meget :)

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre og har givet lidt ro med på vejen, så I nu måske er mindre forvirrede ... :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---