Annonce

Annonce

Svar: Tid til at holde med aftenamning


9. august 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Du har fuldstændig ret i at gråd og protester nok ikke kan undgås. Din datter nyder brystet og har det som en helt naturlig søvnassociation og hun vil derfor blive ked af det, når du fjerner det fra hende.

I har ikke gjort noget forkert. Brystet indgår naturligt som en del af det at skulle sove, når man er lille - men nu er tiden kommer til at der skal et nyt ritual til. Og det der er vigtigt er netop at noget andet sættes i stedet. Det skal stadig være ligeså dejligt og trygt at komme i seng og dermed ikke "en kold tyrker", som jeg forbinder med ulykkelighed.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at blive bevidst om bamser eller sutteklude og vil derfor først i denne alder begynde at tage en bamse eller klud til sig som en substitut. Og det kan du udnytte. Det kan være en god idé at du samtidig med at du ammer hende, har en klud eller bamse hos hende, så den på den måde indgår i det at skulle falde til ro og skulle sove.

Det vil også være en rigtig god idé at begynde at læse en godnathistorie. Det skal være en helt simpel historie, med få ord og billeder, som hun kan følge lidt med i. Lytte til roen i din stemme osv. Du kan amme hende og læse for hende og derefter putte hende i seng, hvor du så som nu sidder der, synger lidt for hende osv.

Næste skridt er så at tilbyde lidt mælk af en kop i stedet for amningen, stadig læse historien, have bamsen eller kluden der - gøre som du plejer, men hvor brystet erstattes af koppen med mælk.

Herefter vil det så være rigtig fint at give mælken sammen med aftengrøden i køkkenet, få børstet tænder og derefter tilbydes så ikke længere mælk (det er ikke godt for tænderne) og I læser stadig godnathistorie, putter med bamse eller klud, synger en sang eller lignende, som det ritual I nu er vant til at ...


Annonce

... have.

Nogle gange kan det være en fordel at far putter, fordi han af gode grunde ikke kan amme og den mulighed så er udelukket. Andre gange giver det ekstra frustration, for hun ved godt at mor og bryst ikke er det samme, hun kan godt skelne de to ting og vil derfor blive ekstra ked af det hvis hun skal undvære begge dele. I er her nødt til at forsøge jer lidt frem og prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst hos jer.

Nogle gange vil det være en idé at mor slet ikke er hjemme, for hvis hun fornemmer at du er i stuen, så vil hun ikke kunne forstå, hvorfor du ikke vil hende og hun vil kunne føle sig afvist ... andre gange er det godt at du er der, så du naturligt kan træde til, hvis putningen med far ikke rigtigt virker.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvornår det bedste tidspunkt er afhænger af mange ting - hverdagen, dagpleje/vuggestue, sygdom, udviklingsspring osv. og naturligvis også af hvornår det passer ind i jeres hverdag, hvornår du er parat til at stoppe amning og har overskuddet til at være der for hende :)

Du må godt begynde at bruge ordet "slut", når noget er forbi. F.eks. når mælkekartonen på bordet er tom, når bogen er læst færdig osv. så gestikulerer du med hænderne og siger "Slut! Der er ikke mere". Og dette ritual kan du så sætte over på brystet, så når hun slår dig på brystet og viser dig at det er det hun vil, så siger du "slut - der er ikke mere", så hun mærker at du forstår hende. Du ved godt hvad det er hun vil, men det er slut nu. Og så skal du naturligvis rumme hende og den frustration der kommer, når hun mærker at det er slut. Du kan her tilbyde hende noget andet - det kan være lidt at spise, lidt at drikke eller "bare" at putte med hende, så hun får masser af nærhed, kys og knus. Der er stadig masser af mor, men ikke længere mors bryst :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre og er hjulpet lidt videre på vej.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce