Svar: At blive storebror
Kære Mette
Tak - det er dejligt at høre at jeg har været savnet ... :)
Og hvor dejligt at graviditeten skrider stille og roligt frem, det lyder som om at I har det godt og er faldet godt til i Danmark igen :)
Det vil være en rigtig god idé at læse bøger for storebror om at få en lille baby i huset. Det er altid godt at have en bog, en situation at tale ud fra og det kan give ham lidt viden om, hvad det egentlig betyder. Måske forestiller han sig at han vil kunne lege med den lille, at der kommer en legekammerat ud til ham og det kan være fint at læse om hvordan babyen græder, skal have skiftet ble, skal have mælk og sover - så han får lidt idé om, hvad han kan forvente.
Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger, som beskriver lidt af de følelser han måske vil opleve og hvor han, når babyen kommer kan være usikker på, hvordan hans rolle er. Om I stadig elsker ham ligeså højt eller hvor han f.eks. pludselig gerne vil være baby igen.
Der findes et utal af børnebøger som vil være rigtig gode at læse. En hurtig søgning på biblioteket giver f.eks. disse forslag:
"Der er en baby i mors mave". Om at blive storebror eller storesøster. Om forplantningens mysterium, den spændende ventetid, om frustrationerne over den nye baby og glæderne ved at blive storebror eller storesøster. Anbefalet for 2-6 år.
"Der kommer en lille". Der er en lille ny baby på vej i familien. Følg den kommende storebrors mange tanker og spørgsmål om den lille baby. Anbefales 2-5 år.
"Willi bliver storebror". Om Willi der ønsker sig en lillebror, men får en lillesøster. Anbefalet for 2-4 år
"Mette får en lillesøster". Om Mette der kan mærke babyen sparke. Da mor skal føde, venter Mette og mormor i Tivoli. Bagefter tager de hen for at se Mettes nye ...
... lillesøster. Anbefales for 2-4 år.
"Lottes lillebror". Sommetider er det rigtig dumt at have en lillebror, og sommetider er det dejligt, synes Lotte. Anbefales for 2-4 år.
"Lasse får en lillesøster". Lasse skal være storebror. Alle babyens fine ting passer lige til tøjkaninen Tulle. Da lillesøster kommer og tager plads i sine ting og hos mor, bliver Lasse jaloux. Anbefales 2-4 år.
"Jeg vil have mor for mig selv". Om Ole der langt om længe får en lillebror, men da lillebror kommer føler Ole ikke at der er tid og plads til dem begge. Anbefalet for 4-6 år, så den er måske lidt for svær at forstå for jeres dreng endnu ...
Men der er rigtig mange bøger og det vil være en rigtig god idé at læse nogle af disse, både nu for at forberede ham, men også når babyen er kommet :)
Han mærker forandringerne allerede nu og kan godt reagerer med at være mere pylret, blive hurtigere ked af det, virke mere tryghedssøgende osv. Det er helt naturligt at han reagerer på de forandringer som allerede sker og som han ikke forstår. Det er også helt naturligt at hans tanker ikke kredser om at skulle være storebror hele tiden eller særligt længe og det er kun godt. Det er vigtigt at han bruger sine kræfter på at være i børnehave. Det er en meget stor forandring at gå i børnehave for ham og kræver mange ressourcer.
Det vil naturligt også være udfordrende for ham, når den lille kommer - fordi han hjemme skal være "den store" og i børnehaven vil være "den lille". Det er ikke let at finde sin egen rolle og han vil naturligt godt kunne reagere på dette. Men det er rigtig godt at han når at blive kørt ind og er tryg ved børnehaven før den lille så kommer - det har I timet ret godt :)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, - fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











